Tendenser

Du behøver ikke tilgive

Jeg har altid fået at vide, at man for at komme videre skal forgive and forget. Men behøver man virkelig det?

Jeg tror snarere, det er et spørgsmål om, at man helt automatisk kommer til det med tiden, fordi man glemmer, hvad man skulle tilgive for.

Har du nogensinde været så vred, at du glemte, hvorfor du var vred eller haft et skænderi, men undervejs glemt, hvad skænderiet egentlig handlede om? Så bare rolig – du er ikke den eneste, der på den måde er blevet forrådt af sin hukommelse.

Vi glemmer, og vi glemmer ofte. Heldigvis og desværre. 

Heldigvis glemmer vi gamle forelskelser, pinlige kommentarer og dumme nederlag. Desværre glemmer vi også mindeværdige øjeblikke, vellykkede bedrifter og erfaringerne vi gjorde efter sidste forhold…

Man siger, at man lærer af sine fejl, og dertil må jeg bare spørge – hvornår? Hvor mange gange skal man begå de samme fejl, før man husker, at man ikke skulle begå dem?

Trods de færreste nok vil indrømme det, følger vi mennesker gerne et mønster. Omend det er; hvilke venskaber vi indgår i, hvilke roller vi påtager os, hvilke sko vi godt kan lide – eller hvilke mænd/kvinder vi dater. Mit mønster, når det kommer til dating hedder f.eks. noget i stil med ’emotionelt ustabile og dramatiske typer med blond hår og pæne skjorter’ (undskyld til ekskæreste(r), der følte sig som one of a kind…).

Gad vide om vi alle bare dater den samme type i forskellige afstøbninger igen og igen – og hvis ja, må jeg igen spørge: Hvornår lærer man af sine fejl?

Det tager 21 dage at bryde en dårlig vane*. Gad vide, hvor længe det tager at bryde en dårlig type. 

Men så igen, mon ikke problemet er, at vi glemmer? Vi glemmer, hvad vi gjorde, hvad de gjorde og hvilke røde flag, vi skulle kigge efter. Og så tilgiver vi – ofte for let…

Det skal ikke lyde som om, at jeg ikke tror på tilgivelse, for det gør jeg. Tilgivelse er fantastisk, og skal gives til alle de, som angrer og har været betydningsfulde for os. Men den bør ikke gives til de, der ikke har gjort sig umage for at få den eller som ganske enkelt aldrig har været gode ved os. 

Det er ikke tilgivelsen i sig selv, der er problemet. Problemet er, når tilgivelsen kun kommer som et resultat af glemsomhed, og hvis den glemsomhed resulterer i ‘en chance til’.

For bliver den til en chance til – til en der ikke fortjente tilgivelsen – placerer man sig i en situation, hvor man med garanti vil begå de samme fejl – og derefter slå sig selv i hovedet over ikke at have lært fra sidste gang…

Men det er svært. Det er svært at lære af sine fejl. Det er svært at huske, hvad de var. Det er svært at tilgive, når man er vred, og det er svært at lade være, når man har glemt, hvorfor man var det. Heldigvis og desværre. For heldigvis kan man også – ved at glemme – bare gå hen og blive ligeglad.

En ting er dog sikkert: 
Tilgivelse er noget, vi gør for vores egen skyld. 

 

 

*How Long It Takes To Break A Habit

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *