Digte

Samtykke

Ingen kan vide, hvad ingen har set,
og ingen har set, hvad der lige er sket,
ingen har hørt, selvom hun sagde stop,
og ord kunne ik’ få ham til at holde op.


Hun lukker sine øjne og drømmer sig væk,
imens han stønner og kalder hende fræk,
hun savner sin kæreste, mens det gør ondt,
men tør ikke fortælle ham noget så grumt.


Hun tør ikke at røre sig, tør ikke at skrig’,
hun ligger og venter til, det er forbi,
hun føler sig ussel og mærker hans fylden,
men frygter at kæresten vil gi’ hende skylden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *