Tendenser

Smuk og klog på samme tid

Jeg bliver af og til mødt af en vrangforestilling om, at mennesker, der er smukke, enten må være dumme eller ubegavede

Jeg ved godt, det er forkert, men jeg er selv så ofte før blevet stemplet sådan – ligesom jeg selv kan komme til at stemple andre alene på baggrund af deres udseende eller fremtræden.

I indlægget Vi hader andre kvinder fik jeg nævnt, hvordan jeg en dag i metroen – helt umotiveret – kom til at tænke: ”Hun må være en bitch”, om en fremmed kvinde, der gik med solbriller indenfor, var møg lækker og ejede en taske, jeg ikke har råd til. Helt absurd, men helt reelt. Og i indlægget Forræderiske Udseende fik jeg nævnt, at skønhed ikke er noget, man selv kan tage æren for, men snarere noget man kan takke sine forældres genetik for.

Så hvis man ikke selv kan gøre for sit udseende, hvorfor kan man så blive dømt for det?

Sådan har vi jo altid gjort. Lige siden folkeskole-mobning. Det er ikke underligt, at udseende er så vigtigt for os, for det har altid fået opmærksomhed, og skønhed er altid blevet tilstræbt.

Nu findes definitionen på skønhed heldigvis ikke, og kender du ikke også det, når man forelsker sig i nogen, og de pludselig bliver det smukkeste i verden? Men i klassisk forstand er skønhed oftest forbundet med nogle særtræk såsom at have næsen centralt placeret i ansigtet og have en symmetrisk krop, og netop den slags “objektive” skønhed har nogle helt reelle fordele, og gør det f.eks. lettere at få job*. Derudover findes noget, der kaldes glorie-effekten*, som beskriver, hvordan mennesker – ganske ubevidst – tillægger hinanden værdier og egenskaber ud fra én anden kendt eller observeret værdi. F.eks. ”han har en rank ryg, han må være selvsikker, han må være dygtig, og så er han sikkert også arbejdsom” osv.

I Frankrig testede man Glorie-effekten ved at lade nogle mænd spørge tilfældige kvinder om deres nummer ved brug af den præcis samme sætning hver gang, men med tre forskellige rekvisitter – en guitarkasse, en sportstaske eller ingenting. Det viste sig at sporttasken gav en negativ effekt, hvorimod guitartasken øgede chancen for gevinst med over 100 pct*. En effekt ala: “Han spiller guitar, så er han sikkert musikalsk, så har han sikkert mange talenter” osv.

Men effekten kan også gå modsatte vej, som den gjorde for hende, jeg mødte i metroen – ”hun har en dyr taske og solbriller på, hun vil gerne ligges mærke til, hun er sikkert selvoptaget, hun må være en bitch” (overdrivelse fremmer forståelse).

Det er ikke helt tilfældigt, at jeg i ovenstående eksempler beskriver en positiv spiral hos han-kønnet og en negativ spiral hos hun-kønnet, for det er jævnligt den vej, det går. Har du f.eks. nogensinde set en kvinde i en virkelig dyr bil og tænkt ”hendes mand må være rig”? For du ville ikke være den første til at ligge under for den samfundsdiskurs – men det snakker vi om en anden dag…

 

Hvad skønhed ellers er bestemmes både af den enkelte, men også af moden – f.eks. er store numser, lange øjenvipper og tatoveringer en skønhedstendens, der for tiden er moderne, men ikke altid har været det eller altid vil blive det. Og måske det er, når moden kommer ind i billedet eller det tydeligt kan ses, at nogen bruger lang tid på udseendet, at man kan tendere til at tænke “hun/han er nok ikke så klog”.
Jeg kan finde på at tænke det samme om en mand, der er vildt muskuløs, fordi det må betyde, at han bruger størstedelen af sin tid på at løfte jern foran et spejl i et fitnesscenter, og derved også må være ret selvoptaget (apropos glorieeffekt og sportstasken?). Igen – helt absurd, men helt reelt.

I mine øjne er skønhed glorificeret. Tænk hvis intellekt blev hyldet på samme vis som skønhed gør. “Oh, clever woman, walking down the street, clever woman” (fra Pretty Woman). Tænk engang en verden.

Man kan ikke rigtig bebrejde nogen “hvorfor”, men det er mit indtryk at særligt smukke kvinder bliver stemplet som værende ‘bimbos’. Altså attraktive, men uintelligente. Og man kan heller ikke bebrejde kvinder for, at vi i større grad brander os selv på vores udseende, for det er langt lettere at få anderkendelse for – ligesom det for mig er langt lettere at få likes på mine selfies end på mine udgivelser eller job-titler. (Til gengæld kan man spørge – hvorfor er alt den anderkendelse nødvendig?)

Jeg synes bare, det er en skam. For en ting er sikkert: 

Man kan altså sagtens være klog og smuk på samme tid.

 

Eller dum og grim – for den sags skyld…

 

*Kilde: Politiken – Smukke mennesker får lettere jobs
*Kilde: Den Store Danske – Glorieeffekten
*Kilde: Glorieeffekten test – Nicolas Guéguen Artiklen er låst, men man kan også læse om dette i bogen “Jytte fra Marteting er gået for i dag” s. 53. 

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *