{"id":1224,"date":"2020-01-09T19:07:14","date_gmt":"2020-01-09T19:07:14","guid":{"rendered":"http:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=1224"},"modified":"2021-09-21T13:42:48","modified_gmt":"2021-09-21T13:42:48","slug":"frygten-for-at-blive-afvist","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=1224","title":{"rendered":"Frygten for at blive afvist"},"content":{"rendered":"\n

“Jeg tror ikke han er den rigtige, men jeg vil bare gerne have, at han vil have mig.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det var s\u00e6tningen, der fik mine veninder og jeg til at tie. Den beskrev nemlig en f\u00f8lelse, som vi allesammen kender: Frygten for at blive afvist kombineret med \u00f8nsket om at v\u00e6re \u00f8nsket. Omend \u00f8nsket af \u00e9n, vi ikke selv \u00f8nsker. <\/p>\n\n\n\n

Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n

Da ruderkonge var kn\u00e6gt, hang frygten for at blive afvist sammen med frygten for at blive udst\u00f8dt af flokken. Dengang var det gerne lig d\u00f8den ikke at have nogen flok, hvorfor frygten var ganske begrundet. Men i dag er frygten nok snarere et levn, der afspejler, at samfundet udvikles hurtigere end hjernen. <\/p>\n\n\n\n

Vidste du, at en afvisning kan aktivere samme dele af hjernen som fysisk smerte? Der findes tilmed studier, der mener, at almindelig smertestillende medicin kan have en lindrende effekt*.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Man kan alts\u00e5 godt sige, at en afvisning ogs\u00e5 i dag er “farlig”, men det er ikke handlingen i sig selv, der er \u00e5rsag til frygten. Frygten kommer snarere som resultat af de bagvedliggende tanker, man g\u00f8r sig samt den dominoeffekt, man forestiller sig afvisningen kan medf\u00f8re – det fam\u00f8se worst case scenario.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I dag var jeg for eksempel til en skriftlig eksamen, hvor det gik rigtig skidt. Det giver sig selv, at den f\u00f8lelse ikke er fed, men \u00e5rsagen til, at det har gjort mig ked af det, er ikke at finde i selve den d\u00e5rlige eksamen, men i handlingk\u00e6den, jeg forestiller mig den d\u00e5rlige eksamen medf\u00f8rer: <\/p>\n\n\n\n

Den lyder nogenlunde s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

Jeg klarede det d\u00e5rligt til eksamen -> Jeg kan ikke finde ud af faget -> Jeg er dum, fordi jeg ikke kan finde ud af faget -> Er jeg dum, kan jeg ikke l\u00e6re faget -> Kan jeg ikke l\u00e6re faget, kan jeg ikke f\u00e6rdigg\u00f8re min uddannelse -> Kan jeg ikke f\u00e6rdigg\u00f8re min uddannelse, bliver jeg aldrig den, jeg gerne vil v\u00e6re.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og nej, det er ikke rationelt, men reelt. Et andet eksempel er netop at finde i dating, n\u00e5r man bliver afvist af en anden – ogs\u00e5 selvom man m\u00e5ske ikke var forelsket i vedkommende. Hertil kunne en potentiel handlingsk\u00e6de v\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n

Jeg er blevet afvist -> Der m\u00e5 v\u00e6re noget galt med mig -> Hvis der er noget galt med mig, finder jeg aldrig k\u00e6rligheden -> Finder jeg aldrig k\u00e6rligheden bliver jeg ensom -> Er jeg ensom, bliver jeg ulykkelig.<\/em> (Overdrivelse fremmer forst\u00e5else). <\/p>\n\n\n\n

Det er alts\u00e5 ikke handlingen i sig selv, der g\u00f8r ondt, men tankerne man forestiller sig, at handlingen potentielt kan medf\u00f8re eller indikere. Ofte tanker, der er d\u00e5rlige om en selv. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5 i hvert fald v\u00e6re \u00e9n forklaring p\u00e5, hvorfor vi frygter en afvisning eller finder p\u00e5 at t\u00e6nke tanker som: “Jeg vil bare gerne have, at han vil have mig<\/em>“. En tanke, der kan virke selvisk, men i praksis er h\u00e5rdest ved en selv, fordi man s\u00e5 pr\u00f8ver p\u00e5 at v\u00e6re, hvad man tror, en anden gerne vil have. <\/p>\n\n\n\n

Hvor frygten for en afvisning derimod kan g\u00e5 hen og blive selvisk er, n\u00e5r den resulterer, at vi afviser andre – blot for ikke selv at blive det. Som The Chainsmokers synger i sangen Takeaway: “Before I love you, I’m gonna leave you. Before I’m someone you leave behind I’ll break your heart, so you don’t break mine<\/em>“. Alts\u00e5 n\u00e5r frygten (og stoltheden) forhindrer en i at have noget p\u00e5 spil. For har man noget p\u00e5 spil, har man ogs\u00e5 noget at tabe. <\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 igen – hvor intet vover intet vinder. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Anbefalet indl\u00e6g: <\/strong>Jeg er for god<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

*Why rejection hurts so much<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Jeg tror ikke han er den rigtige, men jeg vil bare gerne have, at han vil have mig.” Det var s\u00e6tningen, der fik mine veninder og jeg til at tie. Den beskrev nemlig en f\u00f8lelse, som vi allesammen kender: Frygten for at blive afvist kombineret med \u00f8nsket om at v\u00e6re \u00f8nsket. Omend \u00f8nsket af \u00e9n, vi ikke selv \u00f8nsker. Hvorfor? Da ruderkonge var kn\u00e6gt, hang frygten for at blive afvist sammen med frygten for at blive udst\u00f8dt af flokken. Dengang var det gerne lig d\u00f8den ikke at have nogen flok, hvorfor frygten var ganske begrundet. Men i dag er frygten nok snarere et levn, der afspejler, at samfundet udvikles hurtigere end hjernen. Vidste du, at en afvisning kan aktivere samme dele af hjernen som fysisk smerte? Der findes tilmed studier, der mener, at almindelig smertestillende medicin kan have en lindrende effekt*. Man kan alts\u00e5 godt sige, at en afvisning ogs\u00e5 i dag er “farlig”, men det er ikke handlingen i sig selv, der er \u00e5rsag til frygten. Frygten kommer snarere som resultat af de bagvedliggende tanker, man g\u00f8r sig samt den dominoeffekt, man forestiller sig afvisningen kan medf\u00f8re – det fam\u00f8se worst case scenario. I dag var jeg for eksempel til en skriftlig eksamen, hvor det gik rigtig skidt. Det giver sig selv, at den f\u00f8lelse ikke er fed, men \u00e5rsagen til, at det har gjort mig ked af det, er ikke at finde i selve den d\u00e5rlige eksamen, men i handlingk\u00e6den, jeg forestiller mig den d\u00e5rlige eksamen medf\u00f8rer: Den lyder nogenlunde s\u00e5ledes: Jeg klarede det d\u00e5rligt til eksamen -> Jeg kan ikke finde ud af faget -> Jeg er dum, fordi jeg ikke kan finde ud af faget -> Er jeg dum, kan jeg ikke l\u00e6re faget -> Kan jeg ikke l\u00e6re faget, kan jeg ikke f\u00e6rdigg\u00f8re min uddannelse -> Kan jeg ikke f\u00e6rdigg\u00f8re min uddannelse, bliver jeg aldrig den, jeg gerne vil v\u00e6re. Og nej, det er ikke rationelt, men reelt. Et andet eksempel er netop at finde i dating, n\u00e5r man bliver afvist af en anden – ogs\u00e5 selvom man m\u00e5ske ikke var forelsket i vedkommende. Hertil kunne en potentiel handlingsk\u00e6de v\u00e6re: Jeg er blevet afvist -> Der m\u00e5 v\u00e6re noget galt med mig -> Hvis der er noget galt med mig, finder jeg aldrig k\u00e6rligheden -> Finder jeg aldrig k\u00e6rligheden bliver jeg ensom -> Er jeg ensom, bliver jeg ulykkelig. (Overdrivelse fremmer forst\u00e5else). Det er alts\u00e5 ikke handlingen i sig selv, der g\u00f8r ondt, men tankerne man forestiller sig, at handlingen potentielt kan medf\u00f8re eller indikere. Ofte tanker, der er d\u00e5rlige om en selv. Det m\u00e5 i hvert fald v\u00e6re \u00e9n forklaring p\u00e5, hvorfor vi frygter en afvisning eller finder p\u00e5 at t\u00e6nke tanker som: “Jeg vil bare gerne have, at han vil have mig“. En tanke, der kan virke selvisk, men i praksis er h\u00e5rdest ved en selv, fordi man s\u00e5 pr\u00f8ver p\u00e5 at v\u00e6re, hvad man tror, en anden gerne vil have. Hvor frygten for en afvisning derimod kan g\u00e5 hen og blive selvisk er, n\u00e5r den resulterer, at vi afviser andre – blot for ikke selv at blive det. Som The Chainsmokers synger i sangen Takeaway: “Before I love you, I’m gonna leave you. Before I’m someone you leave behind I’ll break your heart, so you don’t break mine“. Alts\u00e5 n\u00e5r frygten (og stoltheden) forhindrer en i at have noget p\u00e5 spil. For har man noget p\u00e5 spil, har man ogs\u00e5 noget at tabe. Men s\u00e5 igen – hvor intet vover intet vinder. Anbefalet indl\u00e6g: Jeg er for god. *Why rejection hurts so much.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1384,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[1,95],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/Udklip.png?fit=932%2C608&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-jK","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1224"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1224"}],"version-history":[{"count":76,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1224\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2109,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1224\/revisions\/2109"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1224"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1224"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1224"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}