{"id":1232,"date":"2019-12-04T15:49:22","date_gmt":"2019-12-04T15:49:22","guid":{"rendered":"http:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=1232"},"modified":"2019-12-04T16:33:31","modified_gmt":"2019-12-04T16:33:31","slug":"at-dyrke-sine-egne-problemer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=1232","title":{"rendered":"At dyrke sine egne problemer"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t

<\/p>\n

Jeg var forleden til et foredrag om en psykologisk retning kaldet Metakognitiv Psykologi. Den g\u00e5r modsat de fleste andre ud p\u00e5 at tale mindre om sine problemer, da den h\u00e6vder, det g\u00f8r dem v\u00e6rre.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

For en som jeg, lyder det helt forkert – hvor ofte har vi ikke f\u00e5et at vide, at det er vigtigt at tale om tingene? Men m\u00e5ske der alligevel er noget om snakken.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Generelt forholder det sig s\u00e5dan, at hvad vi fokuserer p\u00e5 vokser. <\/strong>Fokuserer vi p\u00e5 cigaretskodderne p\u00e5 gaden, vil vi f\u00f8le, der er flere end der plejer, og fokuserer vi p\u00e5 vores problemer, vil de ogs\u00e5 virke st\u00f8rre (det kaldes ogs\u00e5 Law of Attraction*).<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Med d\u00e9t udgangspunkt m\u00e5 det v\u00e6re lig den 8. d\u00f8dssynd at give sine problemer opm\u00e6rksomhed. Eller hvad?<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Hvad ville der ske, hvis vi ikke fokuserede p\u00e5 problemerne ved f.eks. at tale om dem? Ville vi blive lykkeligere eller kn\u00e6kke sammen p\u00e5 halvvejen – og er det overhovedet muligt?<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Det er i de seneste \u00e5r blevet ret almindeligt at f\u00e5 stillet en psykisk diagnose som stress eller depression<\/strong>*. Det har nok noget at g\u00f8re, at vi har vi ramt et punkt i velf\u00e6rdssamfundet, hvor der rent faktisk er ressourcer til at behandle psykiske lidelser. Det har nok ogs\u00e5 noget at g\u00f8re med, at den teknologisk udvikling har vendt op og ned p\u00e5 traditionelle, sociale adf\u00e6rdsm\u00f8nstre. Men m\u00e5ske det kan ogs\u00e5 h\u00e6nge sammen med, at vi er blevet mere selvbevidste. <\/strong>At det er blevet kollektivt velset at dyrke sig selv, hvilket bl.a. resulterer i evige opdateringer p\u00e5 sociale medier, overforbrug og selviscenes\u00e6ttelse, men ogs\u00e5 g\u00f8r os enormt selvkritiske<\/b>. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at vi ikke har andre end os selv at bebrejde, n\u00e5r tingene g\u00e5r galt eller vores tanker arbejder mod os.\u00a0“<\/span>Gud er d\u00f8d<\/em>” som den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) p\u00e5stod, og \u00e5rsagen er at finde i det rationelle, moderne menneske, der ikke tror p\u00e5 sk\u00e6bnen, men s\u00f8ger sine svar i videnskaben*.<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Derfor giver det god mening at s\u00f8ge en videnskabelig forklaring som en klinisk diagnose, n\u00e5r vi pr\u00f8ver at forst\u00e5, hvorfor vi har det, som vi har det. Men er det klogt?<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

M\u00e5ske det snarere er en h\u00e6msko, fordi vi ved at f\u00e5 en diagnose ogs\u00e5 lever op til den<\/strong>. Som Law of Attraction h\u00e6vder; hvad vi fokuserer p\u00e5 vokser, og tror vi, vi er kede af det, s\u00e5 bliver vi det ogs\u00e5.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Anbefalet indl\u00e6g: Hvorfor voksne ser ud som om alting g\u00f8r ondt.<\/a><\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Jeg fors\u00f8ger virkelig<\/em> ikke at underminere kliniske lidelser, men at understrege, hvorfor man ikke skal \u00f8nske sig en eller fors\u00f8ge at diagnosticere sig selv. For der er langt fra l\u00e6ngerevarende s\u00f8rgmodighed til reel depression, hvadend det er frustrerende for mange ikke at kunne forst\u00e5 eller forklare, hvad der er galt – eller rettere f\u00f8les<\/i> galt.\u00a0<\/p>\n

Derfor tror jeg, at normaliseringen af diagnoser kan g\u00e5 hen og blive en glidebane.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Man siger; du bliver, hvad du spiser, men sandheden er nok snarere, at du bliver, hvad du t\u00e6nker.<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

M\u00e5ske det er bedre at tvinge sig selv til at fokusere p\u00e5 det positive, hvilket selvf\u00f8lgelig er lettere sagt end gjort. Men om ikke andet fors\u00f8ge p\u00e5 ikke at overt\u00e6nke eller altid n\u00e6vne de d\u00e5rlige ting f\u00f8rst, n\u00e5r nogen sp\u00f8rger, hvordan det g\u00e5r. Det er nemlig ogs\u00e5 videnskabeligt bevist, at vi ved at sige noget h\u00f8jt tenderer til at tro mere p\u00e5 det\u00a0<\/span>– omend det er l\u00f8gn*. S\u00e5 selvom vi hverken kan eller skal v\u00e6re glade\u00a0hele tiden<\/i>, har vi alts\u00e5 <\/span>intet at tabe p\u00e5 at sige, at vi er det.\u00a0<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Som den metakognitive psykolog ville mene: Det handler om at leve livet – ikke om at t\u00e6nke over det.\u00a0\u00a0<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Vil du l\u00e6se mere om emnet?<\/strong>
Anbefalet indl\u00e6g: Hvorfor voksne ser ud som om alting g\u00f8r ondt.<\/a><\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\"Billedresultat<\/figure>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Kilder:
*Law of attraction<\/a>
* Sundhedsdatastyrelsen<\/a>
*“Gud er d\u00f8d – Friedrich Nietzsche <\/a>
* If you repeat a lie enough people will think it\u2019s tru<\/a>Mj*<\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg var forleden til et foredrag om en psykologisk retning kaldet Metakognitiv Psykologi. Den g\u00e5r modsat de fleste andre ud p\u00e5 at tale mindre om sine problemer, da den h\u00e6vder, det g\u00f8r dem v\u00e6rre. For en som jeg, lyder det helt forkert – hvor ofte har vi ikke f\u00e5et at vide, at det er vigtigt at tale om tingene? Men m\u00e5ske der alligevel er noget om snakken. Generelt forholder det sig s\u00e5dan, at hvad vi fokuserer p\u00e5 vokser. Fokuserer vi p\u00e5 cigaretskodderne p\u00e5 gaden, vil vi f\u00f8le, der er flere end der plejer, og fokuserer vi p\u00e5 vores problemer, vil de ogs\u00e5 virke st\u00f8rre (det kaldes ogs\u00e5 Law of Attraction*). Med d\u00e9t udgangspunkt m\u00e5 det v\u00e6re lig den 8. d\u00f8dssynd at give sine problemer opm\u00e6rksomhed. Eller hvad? Hvad ville der ske, hvis vi ikke fokuserede p\u00e5 problemerne ved f.eks. at tale om dem? Ville vi blive lykkeligere eller kn\u00e6kke sammen p\u00e5 halvvejen – og er det overhovedet muligt? Det er i de seneste \u00e5r blevet ret almindeligt at f\u00e5 stillet en psykisk diagnose som stress eller depression*. Det har nok noget at g\u00f8re, at vi har vi ramt et punkt i velf\u00e6rdssamfundet, hvor der rent faktisk er ressourcer til at behandle psykiske lidelser. Det har nok ogs\u00e5 noget at g\u00f8re med, at den teknologisk udvikling har vendt op og ned p\u00e5 traditionelle, sociale adf\u00e6rdsm\u00f8nstre. Men m\u00e5ske det kan ogs\u00e5 h\u00e6nge sammen med, at vi er blevet mere selvbevidste. At det er blevet kollektivt velset at dyrke sig selv, hvilket bl.a. resulterer i evige opdateringer p\u00e5 sociale medier, overforbrug og selviscenes\u00e6ttelse, men ogs\u00e5 g\u00f8r os enormt selvkritiske. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at vi ikke har andre end os selv at bebrejde, n\u00e5r tingene g\u00e5r galt eller vores tanker arbejder mod os.\u00a0“Gud er d\u00f8d” som den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) p\u00e5stod, og \u00e5rsagen er at finde i det rationelle, moderne menneske, der ikke tror p\u00e5 sk\u00e6bnen, men s\u00f8ger sine svar i videnskaben*. Derfor giver det god mening at s\u00f8ge en videnskabelig forklaring som en klinisk diagnose, n\u00e5r vi pr\u00f8ver at forst\u00e5, hvorfor vi har det, som vi har det. Men er det klogt? M\u00e5ske det snarere er en h\u00e6msko, fordi vi ved at f\u00e5 en diagnose ogs\u00e5 lever op til den. Som Law of Attraction h\u00e6vder; hvad vi fokuserer p\u00e5 vokser, og tror vi, vi er kede af det, s\u00e5 bliver vi det ogs\u00e5. Anbefalet indl\u00e6g: Hvorfor voksne ser ud som om alting g\u00f8r ondt. Jeg fors\u00f8ger virkelig ikke at underminere kliniske lidelser, men at understrege, hvorfor man ikke skal \u00f8nske sig en eller fors\u00f8ge at diagnosticere sig selv. For der er langt fra l\u00e6ngerevarende s\u00f8rgmodighed til reel depression, hvadend det er frustrerende for mange ikke at kunne forst\u00e5 eller forklare, hvad der er galt – eller rettere f\u00f8les galt.\u00a0 Derfor tror jeg, at normaliseringen af diagnoser kan g\u00e5 hen og blive en glidebane. Man siger; du bliver, hvad du spiser, men sandheden er nok snarere, at du bliver, hvad du t\u00e6nker. M\u00e5ske det er bedre at tvinge sig selv til at fokusere p\u00e5 det positive, hvilket selvf\u00f8lgelig er lettere sagt end gjort. Men om ikke andet fors\u00f8ge p\u00e5 ikke at overt\u00e6nke eller altid n\u00e6vne de d\u00e5rlige ting f\u00f8rst, n\u00e5r nogen sp\u00f8rger, hvordan det g\u00e5r. Det er nemlig ogs\u00e5 videnskabeligt bevist, at vi ved at sige noget h\u00f8jt tenderer til at tro mere p\u00e5 det\u00a0– omend det er l\u00f8gn*. S\u00e5 selvom vi hverken kan eller skal v\u00e6re glade\u00a0hele tiden, har vi alts\u00e5 intet at tabe p\u00e5 at sige, at vi er det.\u00a0 Som den metakognitive psykolog ville mene: Det handler om at leve livet – ikke om at t\u00e6nke over det.\u00a0\u00a0 Vil du l\u00e6se mere om emnet?Anbefalet indl\u00e6g: Hvorfor voksne ser ud som om alting g\u00f8r ondt. Kilder:*Law of attraction * Sundhedsdatastyrelsen *“Gud er d\u00f8d – Friedrich Nietzsche * If you repeat a lie enough people will think it\u2019s truMj*<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1301,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[57,4],"tags":[114,76,112,109,10,111,113,108,54,27,64,110],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/12\/3Dwz.gif?fit=400%2C300&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-jS","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1232"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1232"}],"version-history":[{"count":48,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1232\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1334,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1232\/revisions\/1334"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1301"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1232"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1232"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1232"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}