Jeg vil S\u00c5 gerne skrive noget. Men det er sv\u00e6rt. <\/p>\n\n\n\n
Det er sv\u00e6rt, fordi der er s\u00e5 meget andet, jeg gerne vil. S\u00e5 meget andet jeg f\u00f8ler, jeg skal eller burde<\/em> – s\u00e5 meget andet, der kr\u00e6ver min tid. <\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5dan har jeg det ligegyldigt, hvad<\/em> jeg laver for tiden.<\/p>\n\n\n\n Det er en stressende situation at v\u00e6re stresset, for n\u00e5r man stresser, bliver alting gjort halvt, hvilket stresser endnu mere. <\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Jeg ringede forleden til min mor, fordi jeg f\u00f8lte mig stresset og havde det som om min hverdag var ved at kollapse. Netop fordi der var tale om min \u201dhverdag\u201d og ikke \u201d\u00e9n dag\u201d, var jeg gr\u00e6def\u00e6rdig. <\/p>\n\n\n\n \u201dMor, jeg kan ikke g\u00f8re det godt nok ligemeget, hvor jeg er\u201d.<\/em> Du har sikkert selv pr\u00f8vet at v\u00e6re i dine f\u00f8lelsers vold, hvor overdrivelse fremmer forst\u00e5else, men det gode ved f\u00f8lelser er, at de ikke st\u00e5r til diskussion – for det var s\u00e5dan, jeg havde det. Jeg f\u00f8lte mig utilstr\u00e6kkelig og ude af stand til at leve op til mine egne eller andres forventninger. <\/p>\n\n\n\n Hvor end jeg lagde min energi, havde jeg ikke nok at l\u00e6gge, og hvor end jeg tog den fra, skuffede jeg de, der mistede den. Mine arbejdsgivere, mine medstuderende, mine venner, men mest af alt – mig selv<\/em>.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet vigtigste er, at du passer p\u00e5 dig selv\u201d,<\/em> sagde min mor, men \u00e9n selv er ironisk nok den, der er lettest at nedprioritere. I hvert fald indtil ens krop begynder at sige fra.<\/p>\n\n\n\n Under stress sker der i hjernen d\u00e9t, at Hippocampus, som har betydning for indl\u00e6ring og hukommelse, skrumper eller g\u00e5r i stykker, hvorimod Amygdala, der er i kontakt med f\u00f8lelser som angst og frygt, vokser. Alt i alt, bliver vi mindre modstandsdygtig og f\u00e5r sv\u00e6rere ved at huske*. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5 hvordan passer man egentlig p\u00e5 sig selv, n\u00e5r ens eget hoved modarbejder \u00e9n, og alt det, der stresser mig, jo er ting, jeg desuden gerne vil <\/em>eller selv har valgt. <\/em><\/p>\n\n\n\n Mit hoved fort\u00e6ller mig \u201ddu burde kunne\u201d<\/em>, men min krop fort\u00e6ller mig \u201ddu kan ikke\u201d<\/em> .<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Netop d\u00e9t er nok noget af det sv\u00e6reste ved at f\u00f8le sig stresset – selvbebrejdelsen kombineret med d\u00e9t, at skulle acceptere man har fejlvurderet sine evner eller gabt over for meget. <\/p>\n\n\n\n Men hvor ofte bliver vi ikke fortalt, at vi ikke m\u00e5 v\u00e6re bange for at beg\u00e5 fejl – og at man l\u00e6rer af sine fejl?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Alligevel har jeg et enormt stort behov for at skulle undskylde og forklare, hvorfor jeg har det, som jeg har det – og hvorfor jeg i \u00f8vrigt har ret til at have det s\u00e5dan. Selvom jeg egentlig ikke skylder nogen at g\u00f8re det. <\/p>\n\n\n\n For det er okay at v\u00e6lge om, og det okay at sk\u00e6re ned.
Det er okay at sige fra, og det er okay at blive ved.<\/p>\n\n\n\n