Min mor har engang fortalt mig: \u201dDet handler ikke om at\nfinde \u00e9n, du ikke kan leve uden, men at finde \u00e9n, du kan leve med<\/em>\u201d, og selvom\nudtrykket ligger milevidt fra det oprindelige: \u201dDet handler ikke om at finde\nen du kan leve med, men \u00e9n du ikke kan leve uden<\/em>\u201d, har hun og min far v\u00e6ret\ngift i 26 \u00e5r, s\u00e5 m\u00e5ske, der er noget om snakken? <\/p>\n\n\n\n Mon ikke det kan v\u00e6re sv\u00e6rt nok bare <\/em>at finde \u00e9n, vi kan leve med?<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Trods det er romantisk, s\u00e5 er det vel p\u00e5 gr\u00e6nsen til naivt at\nforestille sig, det findes nogen, vi ikke kan<\/em> leve uden. Vi har jo levet\nuden indtil nu, s\u00e5 mon ikke det snarere er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ikke at have lyst<\/em>?\nLige s\u00e5vel som det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at have lyst<\/em> til at leve sammen. <\/p>\n\n\n\n Om det handler om at finde \u00e9n, vi ikke kan leve uden, eller \u00e9n vi kan leve med, afh\u00e6nger nok ogs\u00e5 af, hvordan vi forventer k\u00e6rligheden skal v\u00e6re, og hvad vi vil have ud af den. For tror vi p\u00e5, at den store k\u00e6rlighed vil skylle ind over os som en altopslugende tsunami, der udvisker alle spor af tvivl, s\u00e5 er det klart tidsspild at affinde sig med andet end lige netop d\u00e9t. Men tror vi ikke p\u00e5 ovenst\u00e5ende, Disney-inspirerede romance, er det sikkert en sv\u00e6r nok opgave bare <\/em>at finde \u00e9n, som vi kan holde ud i l\u00e6ngden. Se bare det h\u00f8je antal af skilsmisser. <\/p>\n\n\n\n Dern\u00e6st tror jeg, der er mange andre grunde end k\u00e6rlighed til, at vi finder sammen b\u00e5de som par og som \u00e6gtefolk, blandt andet tryghed, underholdning eller sex. I Askepot er det for eksempel ganske praktisk, at hun forelsker sig i en prins, der kan hive hende ud af stedmorens hjem og fors\u00f8rge hende til evig tid. Historisk set har tosomhed altid haft praktiske aspekter, der r\u00e6kker ud over de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige alene. I mange kulturer er arrangerede \u00e6gteskaber for eksempel ganske almindeligt, hvilket oftest har til form\u00e5l at d\u00e6kke nogle praktiske behov i familien. <\/p>\n\n\n\n Havde mine for\u00e6ldre m\u00e5tte bestemme, hvem jeg datede, havde de nok sparet mig for et par ups\u2019ere i mine teenage\u00e5r. <\/strong><\/p>\n\n\n\n I vores kultur anses arrangerede \u00e6gteskaber som v\u00e6rende en ber\u00f8velse af individets frihed, men om ikke andet er vi ikke blege for at indg\u00e5 i k\u00e6rlighedsb\u00e5nd af hensyn til det praktiske. Se bare \u00e6gteskabspagten, der, til trods for at v\u00e6re et symbol p\u00e5 den evige k\u00e6rlighed, er mixet med jura og gjort til noget praktisk for eksempel i forhold til b\u00f8rn, arv og s\u00e5gar SKAT. <\/p>\n\n\n\n At mixe k\u00e6rlighed med jura er et tegn p\u00e5, at k\u00e6rligheden er flygtig, og lige s\u00e5 s\u00e5rbar som den er st\u00e6rk.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n For mig har k\u00e6rlighed udviklet sig til en form for dilemma. For p\u00e5 den ene side vil jeg gerne jagte den utopisk store k\u00e6rlighed og tro p\u00e5, at den rigtige<\/em> findes derude et sted. P\u00e5 den anden side er jeg skeptisk og ville ikke have lyst til at g\u00e5 fra nogen, jeg havde det godt med, for at lede efter noget, der ikke er garanteret at finde.<\/p>\n\n\n\n Eller garanteret at findess<\/em>. <\/p>\n\n\n\n I d\u00e9t dilemma er min alder ogs\u00e5 som noget nyt begyndt at spille en rolle, fordi man som voksen kvinde bliver introduceret til ord som \u201df\u00f8dedygtig alder\u201d og \u201ddet biologiske ur\u201d. Ord, der former sig som en tikkende bombe, der s\u00e6tter en tidsfrist p\u00e5, hvor lang tid vi m\u00e5 bruge p\u00e5 at lede efter den rigtige<\/em>. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let er vel egentlig b\u00e5de om vi t\u00f8r<\/em> satse\neller om vi t\u00f8r<\/em> lade v\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n Hvad end det er for livet eller for nu. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Blandt mine veninder og jeg er der stor forskel p\u00e5, hvordan vi dater. Den ene halvdel dater for livet, og den anden halvdel dater for nu. F\u00f8rstn\u00e6vnte leder efter den eneste ene, og kunne ikke dr\u00f8mme om at finde sammen med nogen, som de ikke kunne se en fremtid med. Sidstn\u00e6vnte mener sagtens, man kan date uden fremtidsperspektivet, hvis bare det er godt – for nu. De af mine veninder, der, som de siger, dater for at gifte sig, synes, det er spild af tid at bruge krudt p\u00e5 \u00e9n, de ikke tror er eller kan blive den rigtige. Her skriver jeg \u201dkan blive\u201d, fordi vi har det med at forelske os i potentialet fremfor realiteten, men det kan du l\u00e6se om i indl\u00e6gget \u201dAt lade sig s\u00e5re for let\u201d. De tager det desuden som en selvf\u00f8lge, at den rigtige eksisterer, hvorimod den anden gruppe er skeptiske, og i h\u00f8jere grad tror, det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at beslutte, hvem den rigtige er. Min mor har engang fortalt mig: \u201dDet handler ikke om at finde \u00e9n, du ikke kan leve uden, men at finde \u00e9n, du kan leve med\u201d, og selvom udtrykket ligger milevidt fra det oprindelige: \u201dDet handler ikke om at finde en du kan leve med, men \u00e9n du ikke kan leve uden\u201d, har hun og min far v\u00e6ret gift i 26 \u00e5r, s\u00e5 m\u00e5ske, der er noget om snakken? Mon ikke det kan v\u00e6re sv\u00e6rt nok bare at finde \u00e9n, vi kan leve med? Trods det er romantisk, s\u00e5 er det vel p\u00e5 gr\u00e6nsen til naivt at forestille sig, det findes nogen, vi ikke kan leve uden. Vi har jo levet uden indtil nu, s\u00e5 mon ikke det snarere er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ikke at have lyst? Lige s\u00e5vel som det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at have lyst til at leve sammen. Om det handler om at finde \u00e9n, vi ikke kan leve uden, eller \u00e9n vi kan leve med, afh\u00e6nger nok ogs\u00e5 af, hvordan vi forventer k\u00e6rligheden skal v\u00e6re, og hvad vi vil have ud af den. For tror vi p\u00e5, at den store k\u00e6rlighed vil skylle ind over os som en altopslugende tsunami, der udvisker alle spor af tvivl, s\u00e5 er det klart tidsspild at affinde sig med andet end lige netop d\u00e9t. Men tror vi ikke p\u00e5 ovenst\u00e5ende, Disney-inspirerede romance, er det sikkert en sv\u00e6r nok opgave bare at finde \u00e9n, som vi kan holde ud i l\u00e6ngden. Se bare det h\u00f8je antal af skilsmisser. Dern\u00e6st tror jeg, der er mange andre grunde end k\u00e6rlighed til, at vi finder sammen b\u00e5de som par og som \u00e6gtefolk, blandt andet tryghed, underholdning eller sex. I Askepot er det for eksempel ganske praktisk, at hun forelsker sig i en prins, der kan hive hende ud af stedmorens hjem og fors\u00f8rge hende til evig tid. Historisk set har tosomhed altid haft praktiske aspekter, der r\u00e6kker ud over de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige alene. I mange kulturer er arrangerede \u00e6gteskaber for eksempel ganske almindeligt, hvilket oftest har til form\u00e5l at d\u00e6kke nogle praktiske behov i familien. Havde mine for\u00e6ldre m\u00e5tte bestemme, hvem jeg datede, havde de nok sparet mig for et par ups\u2019ere i mine teenage\u00e5r. I vores kultur anses arrangerede \u00e6gteskaber som v\u00e6rende en ber\u00f8velse af individets frihed, men om ikke andet er vi ikke blege for at indg\u00e5 i k\u00e6rlighedsb\u00e5nd af hensyn til det praktiske. Se bare \u00e6gteskabspagten, der, til trods for at v\u00e6re et symbol p\u00e5 den evige k\u00e6rlighed, er mixet med jura og gjort til noget praktisk for eksempel i forhold til b\u00f8rn, arv og s\u00e5gar SKAT. At mixe k\u00e6rlighed med jura er et tegn p\u00e5, at k\u00e6rligheden er flygtig, og lige s\u00e5 s\u00e5rbar som den er st\u00e6rk. For mig har k\u00e6rlighed udviklet sig til en form for dilemma. For p\u00e5 den ene side vil jeg gerne jagte den utopisk store k\u00e6rlighed og tro p\u00e5, at den rigtige findes derude et sted. P\u00e5 den anden side er jeg skeptisk og ville ikke have lyst til at g\u00e5 fra nogen, jeg havde det godt med, for at lede efter noget, der ikke er garanteret at finde. Eller garanteret at findess. I d\u00e9t dilemma er min alder ogs\u00e5 som noget nyt begyndt at spille en rolle, fordi man som voksen kvinde bliver introduceret til ord som \u201df\u00f8dedygtig alder\u201d og \u201ddet biologiske ur\u201d. Ord, der former sig som en tikkende bombe, der s\u00e6tter en tidsfrist p\u00e5, hvor lang tid vi m\u00e5 bruge p\u00e5 at lede efter den rigtige. S\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let er vel egentlig b\u00e5de om vi t\u00f8r satse eller om vi t\u00f8r lade v\u00e6re. Hvad end det er for livet eller for nu.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1494,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[1],"tags":[19,119,115,116,117,118,10,98,17,18],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/04\/love-heart-key-woman-man.jpg?fit=910%2C529&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-o4","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1492"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1492"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1492\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1502,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1492\/revisions\/1502"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1494"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1492"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1492"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1492"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/04\/image.png?fit=960%2C571\")