Sandheden er, at andres tanker om os sj\u00e6ldent dikterer, hvordan vi har det. Det g\u00f8r de tanker, vi har om os selv. <\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvad vil det sige at v\u00e6re perfekt? Sl\u00e5es ordet op f\u00e5s definitionen: “uden fejl eller mangler; fuldst\u00e6ndig tilfredsstillende<\/em>\u201d*. Med d\u00e9t udgangspunkt, er det fejl, der g\u00f8r os uperfekte – b\u00e5de dem vi selv mener, vi har, men ogs\u00e5 dem vi beg\u00e5r i form af vores handlinger, som dette indl\u00e6g vil have fokus p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n Jeg har altid v\u00e6ret n\u00e5desl\u00f8s overfor mig selv, n\u00e5r jeg har beg\u00e5et fejl. Specielt, hvis mine fejl er g\u00e5et ud over andre. For fejl lever ikke op til, hvad jeg forventer af mig selv, og derfor har jeg haft en f\u00f8lelse af, at de skulle straffes.<\/p>\n\n\n\n Hertil kan man m\u00e5ske sp\u00f8rge – er det fejlene eller forventningen, den er galt med?<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n I psykologien taler man gerne om d\u00e9t som v\u00e6rende forskellen p\u00e5 ens reelle selv <\/em>og ens ideelle selv.<\/em> Alts\u00e5 forskellen p\u00e5 hvem man er, og hvem man gerne vil v\u00e6re, og uoverensstemmelse herimellem kan lede til f\u00f8lelser (eller diagnoser) som angst, stress eller depression*. <\/p>\n\n\n\n Politikken bragte for nylig en artikel ved navn “I jagten p\u00e5 det perfekte har en generation af unge gjort alle fejl til en personlig katastrofe<\/a><\/em>“, og titlen rammer vist hovedet p\u00e5 s\u00f8mmet.<\/p>\n\n\n\n For selvom de fleste af os er blevet fortalt; “<\/strong>det er menneskeligt at fejle”<\/strong><\/em>, s\u00e5 er fejl ikke velset. Desuden har det aldrig v\u00e6ret eftertragtet at v\u00e6re menneskelig.<\/strong> Det er derimod v\u00e6ret eftertragtet at v\u00e6re overmenneskelig – ligesom Superman, som vi har set op til siden b\u00f8rnehaven. <\/p>\n\n\n\n Fejl kan desuden f\u00e5 fatale konsekvenser b\u00e5de i parforholdet, karrieren, til eksamen eller ethvert andet sted, hvor vi skal leve op til enten vores egne eller andres forventninger. <\/p>\n\n\n\n Men bevares… Skal vi v\u00e6re rationelle, ved vi jo godt, at Superman er en fiktiv tegnefilmsfigur. Skal vi v\u00e6re rationelle, ved vi jo godt, det er umuligt aldrig<\/em> at beg\u00e5 fejl. Problemet er bare, at det ikke er den rationelle del af os, der dikterer, hvordan vi har det eller, hvad vi forventer af os selv. Det g\u00f8r vores f\u00f8lelser, som m\u00e5 siges at v\u00e6re alt andet end rationelle. <\/p>\n\n\n\n Vi lever desuden i lidt af en udskammelseskultur, hvor fejl altid skal till\u00e6gges en syndebuk, der herefter st\u00e5r for skud. “Det er mine for\u00e6ldres skyld, jeg ikke har l\u00e6rt at lave mad<\/em>“, “det er min (eks)k\u00e6restes skyld<\/em>, at vi ikke l\u00e6ngere er sammen<\/em>” eller “det er min chefs skyld, at jeg ikke fik den forfremmelse<\/em>“. Det er altid nogens<\/em> skyld, n\u00e5r noget<\/em> sker, og hvis ikke vi kan udpege en syndebuk iblandt os, s\u00e5 m\u00e5 syndebukken v\u00e6re os selv… Eller hvad? Kunne det t\u00e6nkes at shit just happens<\/em>? <\/p>\n\n\n\n Vidste du, at kvinder i h\u00f8jere grad vender fejl indad, hvorimod m\u00e6nd oftere peger fingre udad? Lige s\u00e5vel er kvinder mere tilb\u00f8jelige til at sige undskyld.* <\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Jeg tror ikke, det er syndebukke eller pegefingre, der mangler flere af. Jeg tror heller ikke, det er selvbebrejdelse for den sags skyld. Jeg tror derimod, hvad vi mangler i vores samfund, er tilgivelse. B\u00e5de til hinanden, men ogs\u00e5 til os selv, hvilket kan v\u00e6re det sv\u00e6reste overhovedet.<\/p>\n\n\n\n Jeg g\u00e5r i \u00f8jeblikket til psykolog, fordi jeg har sv\u00e6rt ved at tilgive mig selv for nogle af de fejl, jeg har beg\u00e5et. Fejl, der netop ikke har levet op til mit ideelle<\/em> selv. Sidst gav hun mig et tip, som du m\u00e5ske selv kan bruge. I stedet for at sige det klassiske “jeg er god nok<\/em>” til mig selv, skulle pr\u00f8ve med blot “jeg er god<\/em>“. For ved at tage ‘nok’ ud af s\u00e6tningen, fjernede jeg ogs\u00e5 min egen m\u00e5lestok for, hvad der egentlig var ‘nok’ og dermed forventningspresset, jeg p\u00e5l\u00e6gger mig selv. <\/p>\n\n\n\n Anbefalet indl\u00e6g: <\/strong>Jeg er for god<\/strong><\/a><\/p>\n\n\n\n Hun har ogs\u00e5 hjulpet mig med at se det gode i mine fejl. For er der \u00e9n ting mine fejl har l\u00e6rt mig, s\u00e5 er det at tilgive andre for deres. Mine fejl har gjort mig til et mere overb\u00e6rende menneske, for s\u00e5 l\u00e6nge jeg ikke selv er perfekt, kan jeg jo heller ikke forvente det af andre.<\/p>\n\n\n\n Derfor tror jeg ogs\u00e5, det er en forseelse at bilde sig ind, man er fejlfri. For som Det Nye Testamente beretter, at Jesus sagde til faris\u00e6erne, da de ville stene en kvinde for utroskab: “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den f\u00f8rste sten p\u00e5 hende<\/em>“, hvorefter de gik, og kvinden blev frelst.*<\/p>\n\n\n\n Selvom vi st\u00e5r p\u00e5 gyngende grund i m\u00f8det med vores menneskelighed, er det ogs\u00e5 her, vi bliver mindet om, at andre er mindst lige s\u00e5 menneskelige – og fejlbarlige som os selv. B\u00e5de k\u00e6rester, for\u00e6ldre, chefer og l\u00e6ger for den sags skyld. Og hvis fejl kan l\u00e6re os at tilgive, er fejl m\u00e5ske midlet snarere end forhindringen, der er med til at g\u00f8re os s\u00e5 perfekte, som vi nu engang kan blive.<\/p>\n\n\n\n Mon ikke det desuden er en fejl overhovedet at jagte det perfekte.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n “Ham, der ikke kan tilgive andre, \u00f8del\u00e6gger broen, som han selv er n\u00f8dt til at passere, hvis han nogensinde skal i himmelen; for alle har behov for at blive tilgivet.”<\/em> <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n *Kilde: Den Danske Ordbog<\/a> Jeg har hele mit liv fors\u00f8gt at v\u00e6re perfekt. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, har jeg hele mit liv sat mig selv op til fiasko. Engang troede jeg, at det perfekte l\u00e5 i ens ydre fremtr\u00e6den. For eksempel i ens udseende, ens k\u00e6reste eller ens job. Generelt i ens show off. Jeg ans\u00e5 perfekt som v\u00e6rende en slags stjernestatus, andre kunne tildele \u00e9n, og jeg var overbevist om, at jo flere, der ans\u00e5 mig som v\u00e6rende perfekt, jo mere ville jeg selv f\u00f8le, at jeg var det. S\u00e5dan gik det ikke… Sandheden er, at andres tanker om os sj\u00e6ldent dikterer, hvordan vi har det. Det g\u00f8r de tanker, vi har om os selv. Hvad vil det sige at v\u00e6re perfekt? Sl\u00e5es ordet op f\u00e5s definitionen: “uden fejl eller mangler; fuldst\u00e6ndig tilfredsstillende\u201d*. Med d\u00e9t udgangspunkt, er det fejl, der g\u00f8r os uperfekte – b\u00e5de dem vi selv mener, vi har, men ogs\u00e5 dem vi beg\u00e5r i form af vores handlinger, som dette indl\u00e6g vil have fokus p\u00e5. Jeg har altid v\u00e6ret n\u00e5desl\u00f8s overfor mig selv, n\u00e5r jeg har beg\u00e5et fejl. Specielt, hvis mine fejl er g\u00e5et ud over andre. For fejl lever ikke op til, hvad jeg forventer af mig selv, og derfor har jeg haft en f\u00f8lelse af, at de skulle straffes. Hertil kan man m\u00e5ske sp\u00f8rge – er det fejlene eller forventningen, den er galt med? I psykologien taler man gerne om d\u00e9t som v\u00e6rende forskellen p\u00e5 ens reelle selv og ens ideelle selv. Alts\u00e5 forskellen p\u00e5 hvem man er, og hvem man gerne vil v\u00e6re, og uoverensstemmelse herimellem kan lede til f\u00f8lelser (eller diagnoser) som angst, stress eller depression*. Politikken bragte for nylig en artikel ved navn “I jagten p\u00e5 det perfekte har en generation af unge gjort alle fejl til en personlig katastrofe“, og titlen rammer vist hovedet p\u00e5 s\u00f8mmet. For selvom de fleste af os er blevet fortalt; “det er menneskeligt at fejle”, s\u00e5 er fejl ikke velset. Desuden har det aldrig v\u00e6ret eftertragtet at v\u00e6re menneskelig. Det er derimod v\u00e6ret eftertragtet at v\u00e6re overmenneskelig – ligesom Superman, som vi har set op til siden b\u00f8rnehaven. Fejl kan desuden f\u00e5 fatale konsekvenser b\u00e5de i parforholdet, karrieren, til eksamen eller ethvert andet sted, hvor vi skal leve op til enten vores egne eller andres forventninger. Men bevares… Skal vi v\u00e6re rationelle, ved vi jo godt, at Superman er en fiktiv tegnefilmsfigur. Skal vi v\u00e6re rationelle, ved vi jo godt, det er umuligt aldrig at beg\u00e5 fejl. Problemet er bare, at det ikke er den rationelle del af os, der dikterer, hvordan vi har det eller, hvad vi forventer af os selv. Det g\u00f8r vores f\u00f8lelser, som m\u00e5 siges at v\u00e6re alt andet end rationelle. Vi lever desuden i lidt af en udskammelseskultur, hvor fejl altid skal till\u00e6gges en syndebuk, der herefter st\u00e5r for skud. “Det er mine for\u00e6ldres skyld, jeg ikke har l\u00e6rt at lave mad“, “det er min (eks)k\u00e6restes skyld, at vi ikke l\u00e6ngere er sammen” eller “det er min chefs skyld, at jeg ikke fik den forfremmelse“. Det er altid nogens skyld, n\u00e5r noget sker, og hvis ikke vi kan udpege en syndebuk iblandt os, s\u00e5 m\u00e5 syndebukken v\u00e6re os selv… Eller hvad? Kunne det t\u00e6nkes at shit just happens? Vidste du, at kvinder i h\u00f8jere grad vender fejl indad, hvorimod m\u00e6nd oftere peger fingre udad? Lige s\u00e5vel er kvinder mere tilb\u00f8jelige til at sige undskyld.* Jeg tror ikke, det er syndebukke eller pegefingre, der mangler flere af. Jeg tror heller ikke, det er selvbebrejdelse for den sags skyld. Jeg tror derimod, hvad vi mangler i vores samfund, er tilgivelse. B\u00e5de til hinanden, men ogs\u00e5 til os selv, hvilket kan v\u00e6re det sv\u00e6reste overhovedet. Jeg g\u00e5r i \u00f8jeblikket til psykolog, fordi jeg har sv\u00e6rt ved at tilgive mig selv for nogle af de fejl, jeg har beg\u00e5et. Fejl, der netop ikke har levet op til mit ideelle selv. Sidst gav hun mig et tip, som du m\u00e5ske selv kan bruge. I stedet for at sige det klassiske “jeg er god nok” til mig selv, skulle pr\u00f8ve med blot “jeg er god“. For ved at tage ‘nok’ ud af s\u00e6tningen, fjernede jeg ogs\u00e5 min egen m\u00e5lestok for, hvad der egentlig var ‘nok’ og dermed forventningspresset, jeg p\u00e5l\u00e6gger mig selv. Anbefalet indl\u00e6g: Jeg er for god Hun har ogs\u00e5 hjulpet mig med at se det gode i mine fejl. For er der \u00e9n ting mine fejl har l\u00e6rt mig, s\u00e5 er det at tilgive andre for deres. Mine fejl har gjort mig til et mere overb\u00e6rende menneske, for s\u00e5 l\u00e6nge jeg ikke selv er perfekt, kan jeg jo heller ikke forvente det af andre. Derfor tror jeg ogs\u00e5, det er en forseelse at bilde sig ind, man er fejlfri. For som Det Nye Testamente beretter, at Jesus sagde til faris\u00e6erne, da de ville stene en kvinde for utroskab: “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den f\u00f8rste sten p\u00e5 hende“, hvorefter de gik, og kvinden blev frelst.* Selvom vi st\u00e5r p\u00e5 gyngende grund i m\u00f8det med vores menneskelighed, er det ogs\u00e5 her, vi bliver mindet om, at andre er mindst lige s\u00e5 menneskelige – og fejlbarlige som os selv. B\u00e5de k\u00e6rester, for\u00e6ldre, chefer og l\u00e6ger for den sags skyld. Og hvis fejl kan l\u00e6re os at tilgive, er fejl m\u00e5ske midlet snarere end forhindringen, der er med til at g\u00f8re os s\u00e5 perfekte, som vi nu engang kan blive. Mon ikke det desuden er en fejl overhovedet at jagte det perfekte. “Ham, der ikke kan tilgive andre, \u00f8del\u00e6gger broen, som han selv er n\u00f8dt til at passere, hvis han nogensinde skal i himmelen; for alle har behov for at blive tilgivet.”– George Herbert, digter*. *Kilde: Den Danske Ordbog*Kilde: Ideal Self & Real Self*Kilde: Why women apologize more than men*Kilde: Johannesevangeliet *Kilde: George Herbert<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1672,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[57,4],"tags":[138,143,77,76,144,109,92,10,40,137,141,134,140,130,145,139,142,136,99,135],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/giphy1.gif?fit=480%2C480&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-pO","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1600"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1600"}],"version-history":[{"count":143,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1600\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1806,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1600\/revisions\/1806"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1672"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1600"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1600"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1600"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"point](\"https:\/\/i0.wp.com\/media2.giphy.com\/media\/TIiyIEh2FUN7aTESJJ\/giphy.gif?resize=323%2C299&ssl=1\")
<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n![\"GIF](\"https:\/\/i1.wp.com\/media3.giphy.com\/media\/3o7abwWHeDtbeDYrza\/giphy.gif?resize=289%2C289&ssl=1\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n
– George Herbert, digter*. <\/p>\n\n\n\n
*Kilde: Ideal Self & Real Self<\/a>
*Kilde: Why women apologize more than men<\/a>
*Kilde: Johannesevangeliet <\/a>
*Kilde: George Herbert<\/a>
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"