{"id":1707,"date":"2020-09-10T08:58:34","date_gmt":"2020-09-10T08:58:34","guid":{"rendered":"http:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=1707"},"modified":"2020-09-24T11:22:31","modified_gmt":"2020-09-24T11:22:31","slug":"i-et-forhold-med-mig-selv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=1707","title":{"rendered":"I et forhold med mig selv"},"content":{"rendered":"\n

Jeg har haft k\u00e6reste n\u00e6sten hele mit liv. Forskellige vel og m\u00e6rke, men siden jeg var 15 \u00e5r, har det v\u00e6ret et sp\u00f8rgsm\u00e5l om uger, f\u00f8r jeg har indg\u00e5et i en eller anden form for fast parforhold.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor er der nok flere grunde til. \u00c9n er, at jeg hurtigt bliver forelsket. En anden er, at jeg har m\u00f8dt mange s\u00f8de m\u00e6nd. Men en tredje er, at jeg er bange for at v\u00e6re alene…<\/p>\n\n\n\n

Jeg har desuden altid v\u00e6ret god til at b\u00e5de f\u00e5 og have en k\u00e6reste. Jeg er god til at flirte, hvilket er hvordan enhver romantisk relation starter. Jeg er god til at tage initiativ og finde p\u00e5 romantiske gestus hen ad vejen. Jeg er god til at vise empati, hvilket i h\u00f8j grad er en hj\u00e6lp, men til tider kan v\u00e6re en byrde (som vi vender tilbage til senere).<\/p>\n\n\n\n

Alligevel, trods de p\u00e6ne ting, jeg kan sige om mig selv, s\u00e5 er den eneste, jeg aldrig har holdt af, mig selv. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mig selv, der ellers som den eneste har h\u00e6ngt ved gennem alle mine forhold og brud. Mig selv, der jo burde v\u00e6re den, jeg elskede mest, men som altid er kommet i anden r\u00e6kke. <\/p>\n\n\n\n

Som jeg skrev, kan empati b\u00e5de v\u00e6re en hj\u00e6lp og en byrde. Det kan v\u00e6re en byrde, fordi empati kombineret med lavt selvv\u00e6rd g\u00f8r det sv\u00e6rt at prioritere eller tage stilling til ens egne behov, men i stedet prioritere den andens.<\/p>\n\n\n\n

Det er specielt nemt, hvis man holder mere af sin partner, end man holder af sig selv, og hvis man slet ikke holder af sig selv, skal der ikke s\u00e5 meget til… <\/p>\n\n\n\n

D\u00e9r har du s\u00e5 grunden til, at ingen af mine forhold har holdt. For hvis du aldrig lytter til dig selv, s\u00e5 g\u00e5r du (og dit parforhold) ganske enkelt i stykker. <\/p>\n\n\n\n

Udefra ville du aldrig g\u00e6tte p\u00e5, at jeg var en pige med lavt selvv\u00e6rd, for jeg har massere selvtillid<\/strong>. <\/p>\n\n\n\n

Jeg er ikke bange for at sige min mening, for at tr\u00e6de frem eller for at g\u00e5 op til en fremmed mand. Men jeg er bange for, hvad du og andre t\u00e6nker om mig bagefter. Jeg er bange, at du ikke kan lide mig, for at blive holdt udenfor og for at blive afvist. <\/p>\n\n\n\n

(indl\u00e6gget forts\u00e6tter under billedet)<\/em>
<\/p>\n\n\n\n

\"Cant
Cant See Oh No GIF by AliceDes<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Anbefalet Indl\u00e6g: <\/strong>Frygten for at blive afvist<\/strong>\ufeff<\/a><\/p>\n\n\n\n

Jeg mangler ganske enkelt den der indre stemme, der fort\u00e6ller mig, at jeg er god nok – selv<\/em> hvis andre ikke synes det. For det er ikke sv\u00e6rt at holde af sig selv, n\u00e5r andre ogs\u00e5 g\u00f8r det. Hvor selvv\u00e6rd derimod bliver essentielt er, n\u00e5r andre ikke g\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

Gennem alle mine parforhold har jeg glemt det vigtigste forhold overhovedet – nemlig det forhold jeg har til mig selv. Et forhold, der i virkeligheden kr\u00e6ver lige s\u00e5 meget arbejde som et parforhold, men som sj\u00e6ldent bliver prioritet.<\/p>\n\n\n\n

I stedet har vi eller i hvert fald jeg en id\u00e9 om, at en andens k\u00e6rlighed kan hj\u00e6lpe med at fixe det forhold. At en andens k\u00e6rlighed til mig vil g\u00f8re op for den k\u00e6rlighed, jeg ikke har til mig selv. Men p\u00e5 den<\/strong> m\u00e5de udvikler et parforhold sig ogs\u00e5 til en afh\u00e6ngighed. <\/strong>Og hvad sker der s\u00e5, hvis den andens k\u00e6rlighed falmer eller de begynder at kritisere os…? <\/p>\n\n\n\n

“Du er mere bange for, at jeg g\u00e5r fra dig, end du er glad for at v\u00e6re sammen med mig<\/em>“, sagde en k\u00e6reste engang til mig, da vi gik fra hinanden, og de ord giver stadig genlyd i mit hoved.<\/p>\n\n\n\n

Men de fik mig ogs\u00e5 til at indse, at jeg var n\u00f8dt til at g\u00f8re noget ved det. At jeg bliver n\u00f8dt at prioritere og arbejde p\u00e5 mit forhold til mig selv, hvis jeg skal g\u00f8re mig nogen forh\u00e5bninger om en dag at indg\u00e5 i et holdbart parforhold. G\u00e5 ture ved s\u00f8erne, k\u00f8be blomster med hjem, nyde et glas vin til maden, s\u00e6tte tid af i kalender, ja, g\u00f8re alt det, man normalt g\u00f8r i et parforhold – bare med mig selv. Det inkludere ogs\u00e5, at lytte til sig selv, passe p\u00e5 sig selv og sige ting til sig selv, som man ville sige til en k\u00e6reste. Eller m\u00e5ske rettere ting, som man gerne ville h\u00f8re fra en k\u00e6reste s\u00e5som \u201cdu er dejlig\u201d og \u201cjeg elsker dig\u201d. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske jeg s\u00e5 kan l\u00e6re, n\u00e5r jeg en dag skal til at date igen, ikke blot at t\u00e6nke: “Hvor vil jeg gerne have, at han kan lide mig<\/em>“, men f\u00f8rst stille mig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let: “Kan jeg egentlig lide ham?<\/em>“. <\/p>\n\n\n\n

Der er i hvert fald intet at tabe, men alt at vinde. <\/p>\n\n\n\n

Anbefalet Indl\u00e6g: <\/strong>Frygten for at blive afvist<\/strong><\/a><\/p>\n\n\n\n

\"Annelise
Pink phone aesthetic apple GIF by Annelise<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har haft k\u00e6reste n\u00e6sten hele mit liv. Forskellige vel og m\u00e6rke, men siden jeg var 15 \u00e5r, har det v\u00e6ret et sp\u00f8rgsm\u00e5l om uger, f\u00f8r jeg har indg\u00e5et i en eller anden form for fast parforhold. Hvorfor er der nok flere grunde til. \u00c9n er, at jeg hurtigt bliver forelsket. En anden er, at jeg har m\u00f8dt mange s\u00f8de m\u00e6nd. Men en tredje er, at jeg er bange for at v\u00e6re alene… Jeg har desuden altid v\u00e6ret god til at b\u00e5de f\u00e5 og have en k\u00e6reste. Jeg er god til at flirte, hvilket er hvordan enhver romantisk relation starter. Jeg er god til at tage initiativ og finde p\u00e5 romantiske gestus hen ad vejen. Jeg er god til at vise empati, hvilket i h\u00f8j grad er en hj\u00e6lp, men til tider kan v\u00e6re en byrde (som vi vender tilbage til senere). Alligevel, trods de p\u00e6ne ting, jeg kan sige om mig selv, s\u00e5 er den eneste, jeg aldrig har holdt af, mig selv. Mig selv, der ellers som den eneste har h\u00e6ngt ved gennem alle mine forhold og brud. Mig selv, der jo burde v\u00e6re den, jeg elskede mest, men som altid er kommet i anden r\u00e6kke. Som jeg skrev, kan empati b\u00e5de v\u00e6re en hj\u00e6lp og en byrde. Det kan v\u00e6re en byrde, fordi empati kombineret med lavt selvv\u00e6rd g\u00f8r det sv\u00e6rt at prioritere eller tage stilling til ens egne behov, men i stedet prioritere den andens. Det er specielt nemt, hvis man holder mere af sin partner, end man holder af sig selv, og hvis man slet ikke holder af sig selv, skal der ikke s\u00e5 meget til… D\u00e9r har du s\u00e5 grunden til, at ingen af mine forhold har holdt. For hvis du aldrig lytter til dig selv, s\u00e5 g\u00e5r du (og dit parforhold) ganske enkelt i stykker. Udefra ville du aldrig g\u00e6tte p\u00e5, at jeg var en pige med lavt selvv\u00e6rd, for jeg har massere selvtillid. Jeg er ikke bange for at sige min mening, for at tr\u00e6de frem eller for at g\u00e5 op til en fremmed mand. Men jeg er bange for, hvad du og andre t\u00e6nker om mig bagefter. Jeg er bange, at du ikke kan lide mig, for at blive holdt udenfor og for at blive afvist. (indl\u00e6gget forts\u00e6tter under billedet) Anbefalet Indl\u00e6g: Frygten for at blive afvist\ufeff Jeg mangler ganske enkelt den der indre stemme, der fort\u00e6ller mig, at jeg er god nok – selv hvis andre ikke synes det. For det er ikke sv\u00e6rt at holde af sig selv, n\u00e5r andre ogs\u00e5 g\u00f8r det. Hvor selvv\u00e6rd derimod bliver essentielt er, n\u00e5r andre ikke g\u00f8r. Gennem alle mine parforhold har jeg glemt det vigtigste forhold overhovedet – nemlig det forhold jeg har til mig selv. Et forhold, der i virkeligheden kr\u00e6ver lige s\u00e5 meget arbejde som et parforhold, men som sj\u00e6ldent bliver prioritet. I stedet har vi eller i hvert fald jeg en id\u00e9 om, at en andens k\u00e6rlighed kan hj\u00e6lpe med at fixe det forhold. At en andens k\u00e6rlighed til mig vil g\u00f8re op for den k\u00e6rlighed, jeg ikke har til mig selv. Men p\u00e5 den m\u00e5de udvikler et parforhold sig ogs\u00e5 til en afh\u00e6ngighed. Og hvad sker der s\u00e5, hvis den andens k\u00e6rlighed falmer eller de begynder at kritisere os…? “Du er mere bange for, at jeg g\u00e5r fra dig, end du er glad for at v\u00e6re sammen med mig“, sagde en k\u00e6reste engang til mig, da vi gik fra hinanden, og de ord giver stadig genlyd i mit hoved. Men de fik mig ogs\u00e5 til at indse, at jeg var n\u00f8dt til at g\u00f8re noget ved det. At jeg bliver n\u00f8dt at prioritere og arbejde p\u00e5 mit forhold til mig selv, hvis jeg skal g\u00f8re mig nogen forh\u00e5bninger om en dag at indg\u00e5 i et holdbart parforhold. G\u00e5 ture ved s\u00f8erne, k\u00f8be blomster med hjem, nyde et glas vin til maden, s\u00e6tte tid af i kalender, ja, g\u00f8re alt det, man normalt g\u00f8r i et parforhold – bare med mig selv. Det inkludere ogs\u00e5, at lytte til sig selv, passe p\u00e5 sig selv og sige ting til sig selv, som man ville sige til en k\u00e6reste. Eller m\u00e5ske rettere ting, som man gerne ville h\u00f8re fra en k\u00e6reste s\u00e5som \u201cdu er dejlig\u201d og \u201cjeg elsker dig\u201d. M\u00e5ske jeg s\u00e5 kan l\u00e6re, n\u00e5r jeg en dag skal til at date igen, ikke blot at t\u00e6nke: “Hvor vil jeg gerne have, at han kan lide mig“, men f\u00f8rst stille mig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let: “Kan jeg egentlig lide ham?“. Der er i hvert fald intet at tabe, men alt at vinde. Anbefalet Indl\u00e6g: Frygten for at blive afvist<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1710,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[1,95,57],"tags":[38,128,132,77,76,124,92,10,131,133,17,18,125,126,130,56,27,129],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i2.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/giphy.gif?fit=600%2C600&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-rx","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1707"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1707"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1707\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1744,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1707\/revisions\/1744"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1710"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1707"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1707"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1707"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}