{"id":1893,"date":"2021-02-08T17:54:26","date_gmt":"2021-02-08T17:54:26","guid":{"rendered":"http:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=1893"},"modified":"2021-11-07T07:43:46","modified_gmt":"2021-11-07T07:43:46","slug":"kaere-skat","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=1893","title":{"rendered":"K\u00e6re skat – Part 1"},"content":{"rendered":"\n

M\u00e5 jeg kalde dig det en sidste gang?<\/p>\n\n\n\n

En sidste gang, hvor ingen af os lader sig kontrollere af den vrede, der pulserer p\u00e5 indersiden. P\u00e5virkede af det svigt, som vi begge f\u00f8ler os mest berettiget til, eller tyngede af det tab, som efterleves netop nu. <\/p>\n\n\n\n

Man beh\u00f8ver ikke andet end ridse lidt i overfladen, f\u00f8r f\u00f8lelserne v\u00e6lter ud og oversv\u00f8mmer som en tsunami. En tsunami best\u00e5ende af kaotiske f\u00f8lelser som afmagt, sorg og vrede, som sammen danner en sej, klistret masse, der suger \u00e9n ned som kviksand. Jeg parerer det bedst ved at skrive mine f\u00f8lelser ned, n\u00e5r jeg oversv\u00f8mmes p\u00e5 den m\u00e5de. Det ved du. Se bare her. <\/p>\n\n\n\n

Du skulle bare vide, hvor mange onde noter, jeg har om dig p\u00e5 min telefon. Mange af dem starter med ordene \u201djeg hader<\/em>\u201d, selvom min mor synes, det er grimt at sige. Andre er bare s\u00e6tninger med ting, du har gjort, eller ord, du har sagt, som har gjort mig ked af det. Jeg bruger dem til at minde mig selv om, hvorfor jeg ikke kan lide dig. Eller rettere – hvorfor jeg ikke burde<\/em> kunne lide dig, for det kan jeg jo, hvilket er et problem i sig selv. Ikke desto mindre tvinger de mig til ikke at glorificere dig, som vi ellers tit kommer til at g\u00f8re med minder. Minder har en slags s\u00e6rstatus, som om de har v\u00e6ret igennem et retoucheringsfilter, der g\u00f8r dem bedre, end hvad de egentlig var. Lidt ligesom billeder p\u00e5 Instagram – og d\u00e9r er det jo nemt at lade sig narre. <\/p>\n\n\n\n

Jeg\nl\u00e6ser dem af og til, n\u00e5r jeg savner dig, fordi det g\u00f8r mig vred, og jeg har\nlettere ved at kapere vrede end savn. Vrede kan der handles p\u00e5. Man kan sl\u00e5 p\u00e5\nnogen – eller noget (hvilket nok er en bedre id\u00e9). Man kan tage p\u00e5 en aggressiv\nl\u00f8betur, mens man h\u00f8rer vrede sange af Beyonc\u00e9 eller Linkin Park og m\u00e6rker\nblandingen af adrenalin og arrigskab genl\u00f8be blod\u00e5rerne. At savne, f\u00f8les derimod\nsom at sidde fast i et m\u00f8rkt hul, som det ikke rigtig er v\u00e6rd at grave sig op\naf. I stedet har vi det med at grave os endnu l\u00e6ngere ned og l\u00e6se gamle beskeder\neller h\u00f8re Fergie p\u00e5 repeat. \u201dCAUSE BIG GIRLS DON\u2019T CRY<\/em>\u201d, mens t\u00e5rerne\nl\u00f8ber om kamp med snottet. En gang imellem er det jo bare rart at f\u00e5 det ud p\u00e5\nden m\u00e5de, ikke?<\/p>\n\n\n\n

Jeg f\u00f8ler mig ofte barnlig, n\u00e5r jeg lander d\u00e9r, men det synes du jo ogs\u00e5, jeg var. Du kaldte mig tit \u201dfor meget<\/em>\u201d, n\u00e5r jeg var overgearet eller bare i godt hum\u00f8r. Jeg f\u00f8lte mig s\u00e5 lille, n\u00e5r jeg s\u00e5dan kunne v\u00e6re glad p\u00e5 en forkert m\u00e5de, men det virkede. For det var sv\u00e6rt at holde hum\u00f8ret h\u00f8jt ovenp\u00e5 kommentarer som \u201dfald lige ned<\/em>\u201d eller \u201dopf\u00f8r dig<\/em>\u201d. Andre gange sagde du ikke noget, men n\u00f8jedes med at sende mig et blik, der ikke efterlod noget sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvad du t\u00e6nkte. Eller ogs\u00e5 slap du min h\u00e5nd, n\u00e5r vi gik p\u00e5 \u00e5ben gade, s\u00e5 andre mennesker i det mindste ikke kunne se, at vi var et par. Jeg tror, det er nogenlunde samme strategi, man bruger til at tr\u00e6ne hunde. Man giver den godbidder og opm\u00e6rksomhed, hvis den lystrer, men ignorer eller sk\u00e6lder den ud, n\u00e5r den ikke g\u00f8r. Vuf<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Undskyld for min h\u00e5rde sammenligning. Det var vreden, der l\u00f8b afsted med mig d\u00e9r, og nu jeg genl\u00e6ser afsnittet, er det i stedet sorg, der skyller ind over mig. For det gjorde mig s\u00e5 ked af det. Det gjorde mig s\u00e5 ked af det, at jeg s\u00e5 nemt kunne s\u00e5re din forf\u00e6ngelighed eller g\u00f8re dig pinlig ber\u00f8rt i, hvad jeg selv synes, var mine bedste stunder. Specielt, fordi det var den selvsamme overgearede og barnagtig sj\u00e6l, du faldt for. <\/p>\n\n\n\n

Det er sikkert almindeligt og ikke mindst fornuftigt at g\u00f8re sig tanker om, hvad man godt kunne t\u00e6nke sig i en partner, men nogle gange sker der det, at vi ganske enkelt t\u00e6nker for l\u00e6nge. S\u00e5 f\u00e5r vi udformet en eller anden \u00e5ndsvag checkliste, som ingen i realiteten har nogen chance for at efterleve, og s\u00e5 afskriver vi potentielle partnere af den grund. \u201dN\u00e5r du strammer garnet, kv\u00e6ler du jo barnet<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Jeg f\u00f8lte tit, at jeg blev holdt op imod s\u00e5dan en liste. At jeg blev m\u00e5lt og vejet – og ikke mindst sammenlignet med tidligere k\u00e6rester og flirts. \u00c9n ting er, at vi selv g\u00e5r og sammenligner os med andre, men v\u00e6rre er det nu, n\u00e5r ens partner ogs\u00e5 g\u00f8r det. Hvis man ikke i forvejen led af d\u00e5rligt selvv\u00e6rd, s\u00e5 er d\u00e9t i hvert fald en hurtig genvej. <\/p>\n\n\n\n

Jeg tror, du har arbejdet for l\u00e6nge p\u00e5 s\u00e5dan en liste. S\u00e5 l\u00e6nge at den har udformet sig til en reel st\u00f8beform, som en partner skal fors\u00f8ge at passe eller snarere proppe sig ned i. Jeg tror aldrig helt, jeg passede ind i formen, men m\u00e5ske d\u00e9t i virkeligheden var, hvad du faldt for? S\u00e5dan er det jo tit med parforhold. Vi forelsker os i det her vidunderlige menneske, der er s\u00e5 anderledes fra os selv, at vi fascinerede lader os rive med i forelskelsenseuforien, indtil dagligdagen rammer, og de finurlige karaktertr\u00e6k bliver ut\u00e5lelige pestilenser, der skal laves om p\u00e5. Og lykkes reformeringen, ryger k\u00e6rligheden ud ad vinduet med undskyldninger som \u201ddu ikke den samme, som jeg m\u00f8dte dengang<\/em>\u201d. NEJ, GUD FANDME!? <\/p>\n\n\n\n

Jeg er ikke bedre selv. <\/p>\n\n\n\n

Jeg er hellere ikke bedre selv, n\u00e5r det kommer til at v\u00e6re \u00e6rlig. Det er du faktisk langt bedre til end jeg. Jeg springer over, hvor g\u00e6rdet er lavest (hvorfor skulle man dog ogs\u00e5 springe over, hvor det er h\u00f8jest?), og jeg slipper tit afsted med at lyve. Ikke p\u00e5 den ondskabsfulde m\u00e5de, men jeg finder p\u00e5 mange sm\u00e5, hvide l\u00f8gne for at afv\u00e6rge potentielle kriser. Som n\u00e5r man siger til sin veninde, der lige har br\u00e6kket sig i toiletkummen p\u00e5 en natklub, at hun stadig ser fin ud, eller n\u00e5r du har lavet stavefejl i en allerede sendt arbejdsmail. Hvad skulle sandheden dog g\u00f8re godt for her? Bevares, der er gr\u00e5zoner, og jeg har for ofte bev\u00e6get mig ud i dem med undskyldningen, at jeg ikke ville s\u00e5re dig, selvom d\u00e9t var netop, hvad jeg gjorde. Jeg ville s\u00e5dan \u00f8nske, jeg kunne g\u00f8re det om. <\/p>\n\n\n\n

I din verden er \u00e6rlighed alfa omega, og du er \u00e6rlig p\u00e5 b\u00e5de godt og ondt. For eksempel kan man altid regne med at h\u00f8re den koldblodige sandhed, hvis man sp\u00f8rger: \u201dSynes du, jeg har taget p\u00e5, skat?<\/em>\u201d. Jeg l\u00e6rte hurtigt, at jeg ikke skulle sp\u00f8rge, hvis jeg ikke kunne t\u00e5le at h\u00f8re sandheden, og p\u00e5 det punkt er vi to bare forskellige. Men jeg beundrer din \u00e6rlighed – ikke mindst fordi du altid har v\u00e6ret \u00e6rlig overfor dig selv, hvilket jeg godt kan misunde. Faktisk er der mange ting, jeg beundrer dig for. Du er modig, du er flittig, du er arbejdsom, du er morsom, du er velformuleret, du er klog, og du er ikke mindst loyal. Du dukker op, n\u00e5r komfuret br\u00e6nder, og det kan man ikke andet end elske dig for. <\/p>\n\n\n\n

Elske<\/em>. Det er s\u00e5dan et stort ord, ikke? Du troede aldrig rigtig p\u00e5, at jeg mente det, dengang jeg sagde de fam\u00f8se tre ord, selvom jeg endda sagde dem f\u00f8rst. Jeg elsker dig. <\/em>De fl\u00f8j bare ud af mig dengang p\u00e5 Nordhavn, hvor du kyssede m\u00e6lkeskummet fra en chailatte v\u00e6k fra min overl\u00e6be. Jeg elsker dig<\/em>. Det var egentlig lidt tarveligt af dig ikke at tro p\u00e5, n\u00e5r man s\u00e5dan blotter sig, men hvad skulle jeg f\u00e5 ud af at overbevise dig nu? <\/p>\n\n\n\n

Jeg tror ikke, du har s\u00e6rlig h\u00f8je tanker om mig l\u00e6ngere, men det h\u00f8rer sig vel til processen at komme videre<\/em>. Jeg pr\u00f8ver ogs\u00e5 selv at glemme dig. Jeg pr\u00f8ver at glemme, hvor sjovt, vi havde det over ingenting, og jeg pr\u00f8ver at glemme den lykkerus, der gennemsyrede min krop, n\u00e5r jeg v\u00e5gnede til, at du kyssede mig p\u00e5 panden. Jeg pr\u00f8ver at glemme duften af dig, n\u00e5r du holdt mig helt t\u00e6t, og jeg pr\u00f8ver at glemme dine blide k\u00e6rtegn p\u00e5 min kind, n\u00e5r vi skulle sove. Jeg pr\u00f8ver ogs\u00e5 at komme videre, men ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som dig. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har lyst til at slette dig, men ikke erstatte dig. Der er intet i mig, der har lyst til at ops\u00f8ge nye m\u00e6nd eller hoppe p\u00e5 medier som Tinder, hvor jeg ellers ved, du holder til. Min veninde s\u00e5 dig derinde forleden, og m\u00e5ske d\u00e9t ogs\u00e5 er en af grundene til, at jeg holder mig v\u00e6k. F\u00f8r jeg m\u00f8dte dig, havde jeg ofte en ukl\u00e6delig, men sygelig, trang til at oprette en Tinder-profil efter brud med en k\u00e6reste. Det var min m\u00e5de at give en slags virtuel lussing p\u00e5 og fort\u00e6lle omverden, at jeg var videre, selvom det er ganske usympatisk at sige h\u00f8jt. Nu holder jeg mig langt v\u00e6k. Jeg er hverken videre eller har lyst til at give dig s\u00e5dan en lussing, som jeg samtidigt frygter, vil g\u00f8re mest ondt p\u00e5 mig selv. Min skat, min elskede, min k\u00e6reste<\/em> – p\u00e5 tydelig jagt efter andre kvinder. Min maves\u00e6k sl\u00e5r knuder ved tanken. Omvendt ville det ogs\u00e5 bekymre mig, hvis du ikke var til at finde p\u00e5 Tinder. For s\u00e5 l\u00e6nge du er p\u00e5 Tinder, s\u00e5 ved jeg i det mindste, at du ikke har forelsket dig i en anden. <\/p>\n\n\n\n

Endnu. <\/p>\n\n\n\n

\"Billedresultat<\/figure>\n\n\n\n

Indl\u00e6gget er del af en st\u00f8rre tekstsamling, og jeg vil meget gerne h\u00f8re din mening med henblik p\u00e5 videre udvikling. Du kan enten skrive til mig p\u00e5 Instagram<\/a> eller efterlade en kommentar i sporet nedenfor. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"Billedresultat<\/figure>\n\n\n\n
Dette indl\u00e6g indeholder fiktive elementer.
<\/pre>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
M\u00e5 jeg kalde dig det en sidste gang? En sidste gang, hvor ingen af os lader sig kontrollere af den vrede, der pulserer p\u00e5 indersiden. P\u00e5virkede af det svigt, som vi begge f\u00f8ler os mest berettiget til, eller tyngede af det tab, som efterleves netop nu. Man beh\u00f8ver ikke andet end ridse lidt i overfladen, f\u00f8r f\u00f8lelserne v\u00e6lter ud og oversv\u00f8mmer som en tsunami. En tsunami best\u00e5ende af kaotiske f\u00f8lelser som afmagt, sorg og vrede, som sammen danner en sej, klistret masse, der suger \u00e9n ned som kviksand. Jeg parerer det bedst ved at skrive mine f\u00f8lelser ned, n\u00e5r jeg oversv\u00f8mmes p\u00e5 den m\u00e5de. Det ved du. Se bare her. Du skulle bare vide, hvor mange onde noter, jeg har om dig p\u00e5 min telefon. Mange af dem starter med ordene \u201djeg hader\u201d, selvom min mor synes, det er grimt at sige. Andre er bare s\u00e6tninger med ting, du har gjort, eller ord, du har sagt, som har gjort mig ked af det. Jeg bruger dem til at minde mig selv om, hvorfor jeg ikke kan lide dig. Eller rettere – hvorfor jeg ikke burde kunne lide dig, for det kan jeg jo, hvilket er et problem i sig selv. Ikke desto mindre tvinger de mig til ikke at glorificere dig, som vi ellers tit kommer til at g\u00f8re med minder. Minder har en slags s\u00e6rstatus, som om de har v\u00e6ret igennem et retoucheringsfilter, der g\u00f8r dem bedre, end hvad de egentlig var. Lidt ligesom billeder p\u00e5 Instagram – og d\u00e9r er det jo nemt at lade sig narre. Jeg l\u00e6ser dem af og til, n\u00e5r jeg savner dig, fordi det g\u00f8r mig vred, og jeg har lettere ved at kapere vrede end savn. Vrede kan der handles p\u00e5. Man kan sl\u00e5 p\u00e5 nogen – eller noget (hvilket nok er en bedre id\u00e9). Man kan tage p\u00e5 en aggressiv l\u00f8betur, mens man h\u00f8rer vrede sange af Beyonc\u00e9 eller Linkin Park og m\u00e6rker blandingen af adrenalin og arrigskab genl\u00f8be blod\u00e5rerne. At savne, f\u00f8les derimod som at sidde fast i et m\u00f8rkt hul, som det ikke rigtig er v\u00e6rd at grave sig op af. I stedet har vi det med at grave os endnu l\u00e6ngere ned og l\u00e6se gamle beskeder eller h\u00f8re Fergie p\u00e5 repeat. \u201dCAUSE BIG GIRLS DON\u2019T CRY\u201d, mens t\u00e5rerne l\u00f8ber om kamp med snottet. En gang imellem er det jo bare rart at f\u00e5 det ud p\u00e5 den m\u00e5de, ikke? Jeg f\u00f8ler mig ofte barnlig, n\u00e5r jeg lander d\u00e9r, men det synes du jo ogs\u00e5, jeg var. Du kaldte mig tit \u201dfor meget\u201d, n\u00e5r jeg var overgearet eller bare i godt hum\u00f8r. Jeg f\u00f8lte mig s\u00e5 lille, n\u00e5r jeg s\u00e5dan kunne v\u00e6re glad p\u00e5 en forkert m\u00e5de, men det virkede. For det var sv\u00e6rt at holde hum\u00f8ret h\u00f8jt ovenp\u00e5 kommentarer som \u201dfald lige ned\u201d eller \u201dopf\u00f8r dig\u201d. Andre gange sagde du ikke noget, men n\u00f8jedes med at sende mig et blik, der ikke efterlod noget sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvad du t\u00e6nkte. Eller ogs\u00e5 slap du min h\u00e5nd, n\u00e5r vi gik p\u00e5 \u00e5ben gade, s\u00e5 andre mennesker i det mindste ikke kunne se, at vi var et par. Jeg tror, det er nogenlunde samme strategi, man bruger til at tr\u00e6ne hunde. Man giver den godbidder og opm\u00e6rksomhed, hvis den lystrer, men ignorer eller sk\u00e6lder den ud, n\u00e5r den ikke g\u00f8r. Vuf. Undskyld for min h\u00e5rde sammenligning. Det var vreden, der l\u00f8b afsted med mig d\u00e9r, og nu jeg genl\u00e6ser afsnittet, er det i stedet sorg, der skyller ind over mig. For det gjorde mig s\u00e5 ked af det. Det gjorde mig s\u00e5 ked af det, at jeg s\u00e5 nemt kunne s\u00e5re din forf\u00e6ngelighed eller g\u00f8re dig pinlig ber\u00f8rt i, hvad jeg selv synes, var mine bedste stunder. Specielt, fordi det var den selvsamme overgearede og barnagtig sj\u00e6l, du faldt for. Det er sikkert almindeligt og ikke mindst fornuftigt at g\u00f8re sig tanker om, hvad man godt kunne t\u00e6nke sig i en partner, men nogle gange sker der det, at vi ganske enkelt t\u00e6nker for l\u00e6nge. S\u00e5 f\u00e5r vi udformet en eller anden \u00e5ndsvag checkliste, som ingen i realiteten har nogen chance for at efterleve, og s\u00e5 afskriver vi potentielle partnere af den grund. \u201dN\u00e5r du strammer garnet, kv\u00e6ler du jo barnet\u201d. Jeg f\u00f8lte tit, at jeg blev holdt op imod s\u00e5dan en liste. At jeg blev m\u00e5lt og vejet – og ikke mindst sammenlignet med tidligere k\u00e6rester og flirts. \u00c9n ting er, at vi selv g\u00e5r og sammenligner os med andre, men v\u00e6rre er det nu, n\u00e5r ens partner ogs\u00e5 g\u00f8r det. Hvis man ikke i forvejen led af d\u00e5rligt selvv\u00e6rd, s\u00e5 er d\u00e9t i hvert fald en hurtig genvej. Jeg tror, du har arbejdet for l\u00e6nge p\u00e5 s\u00e5dan en liste. S\u00e5 l\u00e6nge at den har udformet sig til en reel st\u00f8beform, som en partner skal fors\u00f8ge at passe eller snarere proppe sig ned i. Jeg tror aldrig helt, jeg passede ind i formen, men m\u00e5ske d\u00e9t i virkeligheden var, hvad du faldt for? S\u00e5dan er det jo tit med parforhold. Vi forelsker os i det her vidunderlige menneske, der er s\u00e5 anderledes fra os selv, at vi fascinerede lader os rive med i forelskelsenseuforien, indtil dagligdagen rammer, og de finurlige karaktertr\u00e6k bliver ut\u00e5lelige pestilenser, der skal laves om p\u00e5. Og lykkes reformeringen, ryger k\u00e6rligheden ud ad vinduet med undskyldninger som \u201ddu ikke den samme, som jeg m\u00f8dte dengang\u201d. NEJ, GUD FANDME!? Jeg er ikke bedre selv. Jeg er hellere ikke bedre selv, n\u00e5r det kommer til at v\u00e6re \u00e6rlig. Det er du faktisk langt bedre til end jeg. Jeg springer over, hvor g\u00e6rdet er lavest (hvorfor skulle man dog ogs\u00e5 springe over, hvor det er h\u00f8jest?), og jeg slipper tit afsted med at lyve. Ikke p\u00e5 den ondskabsfulde m\u00e5de, men jeg finder p\u00e5 mange sm\u00e5, hvide l\u00f8gne for at afv\u00e6rge potentielle kriser. Som n\u00e5r man siger til sin veninde, der lige har br\u00e6kket sig i toiletkummen p\u00e5 en natklub, at hun stadig ser fin ud, eller n\u00e5r du har lavet stavefejl i en allerede sendt arbejdsmail. Hvad skulle sandheden dog g\u00f8re godt for her? Bevares, der er gr\u00e5zoner, og jeg har for ofte bev\u00e6get mig ud i dem med undskyldningen, at jeg ikke ville s\u00e5re dig, selvom d\u00e9t var netop, hvad jeg gjorde. Jeg ville s\u00e5dan \u00f8nske, jeg kunne g\u00f8re det om. I din verden er \u00e6rlighed alfa omega, og du er \u00e6rlig p\u00e5 b\u00e5de godt og ondt. For eksempel kan man altid regne med at h\u00f8re den koldblodige sandhed, hvis man sp\u00f8rger: \u201dSynes du, jeg har taget p\u00e5, skat?\u201d. Jeg l\u00e6rte hurtigt, at jeg ikke skulle sp\u00f8rge, hvis jeg ikke kunne t\u00e5le at h\u00f8re sandheden, og p\u00e5 det punkt er vi to bare forskellige. Men jeg beundrer din \u00e6rlighed – ikke mindst fordi du altid har v\u00e6ret \u00e6rlig overfor dig selv, hvilket jeg godt kan misunde. Faktisk er der mange ting, jeg beundrer dig for. Du er modig, du er flittig, du er arbejdsom, du er morsom, du er velformuleret, du er klog, og du er ikke mindst loyal. Du dukker op, n\u00e5r komfuret br\u00e6nder, og det kan man ikke andet end elske dig for. Elske. Det er s\u00e5dan et stort ord, ikke? Du troede aldrig rigtig p\u00e5, at jeg mente det, dengang jeg sagde de fam\u00f8se tre ord, selvom jeg endda sagde dem f\u00f8rst. Jeg elsker dig. De fl\u00f8j bare ud af mig dengang p\u00e5 Nordhavn, hvor du kyssede m\u00e6lkeskummet fra en chailatte v\u00e6k fra min overl\u00e6be. Jeg elsker dig. Det var egentlig lidt tarveligt af dig ikke at tro p\u00e5, n\u00e5r man s\u00e5dan blotter sig, men hvad skulle jeg f\u00e5 ud af at overbevise dig nu? Jeg tror ikke, du har s\u00e6rlig h\u00f8je tanker om mig l\u00e6ngere, men det h\u00f8rer sig vel til processen at komme videre. Jeg pr\u00f8ver ogs\u00e5 selv at glemme dig. Jeg pr\u00f8ver at glemme, hvor sjovt, vi havde det over ingenting, og jeg pr\u00f8ver at glemme den lykkerus, der gennemsyrede min krop, n\u00e5r jeg v\u00e5gnede til, at du kyssede mig p\u00e5 panden. Jeg pr\u00f8ver at glemme duften af dig, n\u00e5r du holdt mig helt t\u00e6t, og jeg pr\u00f8ver at glemme dine blide k\u00e6rtegn p\u00e5 min kind, n\u00e5r vi skulle sove. Jeg pr\u00f8ver ogs\u00e5 at komme videre, men ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som dig. Jeg har lyst til at slette dig, men ikke erstatte dig. Der er intet i mig, der har lyst til at ops\u00f8ge nye m\u00e6nd eller hoppe p\u00e5 medier som Tinder, hvor jeg ellers ved, du holder til. Min veninde s\u00e5 dig derinde forleden, og m\u00e5ske d\u00e9t ogs\u00e5 er en af grundene til, at jeg holder mig v\u00e6k. F\u00f8r jeg m\u00f8dte dig, havde jeg ofte en ukl\u00e6delig, men sygelig, trang til at oprette en Tinder-profil efter brud med en k\u00e6reste. Det var min m\u00e5de at give en slags virtuel lussing p\u00e5 og fort\u00e6lle omverden, at jeg var videre, selvom det er ganske usympatisk at sige h\u00f8jt. Nu holder jeg mig langt v\u00e6k. Jeg er hverken videre eller har lyst til at give dig s\u00e5dan en lussing, som jeg samtidigt frygter, vil g\u00f8re mest ondt p\u00e5 mig selv. Min skat, min elskede, min k\u00e6reste – p\u00e5 tydelig jagt efter andre kvinder. Min maves\u00e6k sl\u00e5r knuder ved tanken. Omvendt ville det ogs\u00e5 bekymre mig, hvis du ikke var til at finde p\u00e5 Tinder. For s\u00e5 l\u00e6nge du er p\u00e5 Tinder, s\u00e5 ved jeg i det mindste, at du ikke har forelsket dig i en anden. Endnu. Indl\u00e6gget er del af en st\u00f8rre tekstsamling, og jeg vil meget gerne h\u00f8re din mening med henblik p\u00e5 videre udvikling. Du kan enten skrive til mig p\u00e5 Instagram eller efterlade en kommentar i sporet nedenfor. Dette indl\u00e6g indeholder fiktive elementer.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1894,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[1],"tags":[19,192,191,167,187,194,63,190,189,195,131,133,17,22,121,193],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i2.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/skat.gif?fit=480%2C480&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-ux","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1893"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1893"}],"version-history":[{"count":44,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1893\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2128,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1893\/revisions\/2128"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1894"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1893"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1893"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1893"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}