{"id":2018,"date":"2021-03-30T10:44:42","date_gmt":"2021-03-30T10:44:42","guid":{"rendered":"http:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=2018"},"modified":"2021-11-07T07:54:38","modified_gmt":"2021-11-07T07:54:38","slug":"kaere-skat-part-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=2018","title":{"rendered":"K\u00e6re Skat – Part 2"},"content":{"rendered":"\n

Man tror altid, det er tiden lige efter et brud, der den v\u00e6rste. <\/p>\n\n\n\n

Det\ner det ikke. <\/p>\n\n\n\n

Lige\nefter et brud er verden k\u00e6rlig og hj\u00e6lpsom, mens ordet k\u00e6restesorg udl\u00f8ser en\nstorm af forst\u00e5ende blikke og medlidende smil. Lige efter et brud st\u00e5r\nveninderne p\u00e5 spring med fortr\u00f8stningsfulde konstateringer som \u201dHan var\nalligevel ikke den rigtige\u201d<\/em> eller \u201dDet er ikke din skyld<\/em>\u201d. Lige efter\net brud er man undskyldt for sine timelange monologer om forr\u00e6deren eller for\nikke at spise noget i mangel p\u00e5 appetit.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r\nder derimod er g\u00e5et noget tid, bliver omverden tr\u00e6t. Det g\u00f8r man ogs\u00e5 selv, men\ndet er der ikke noget at g\u00f8re ved. N\u00e5r der er g\u00e5et en uge, begynder hverdagen\nat presse p\u00e5. N\u00e5r der er g\u00e5et en m\u00e5ned, mister bruddet sin nyhedsv\u00e6rdi. Og n\u00e5r\nder er g\u00e5et flere, bliver man efterh\u00e5nden bare anset som v\u00e6rende ynkelig for\nstadig at slikke sine s\u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Jeg\ner pisse ynkelig. <\/p>\n\n\n\n

Jeg\ner ynkelig, jeg er s\u00f8lle, og jeg gr\u00e6der hele tiden – ogs\u00e5 selvom der er g\u00e5et\nm\u00e5neder. Den eneste, der ved det, er min nabo, fordi v\u00e6ggene herhjemme er s\u00e5 tynde,\nat enhver lyd g\u00e5r lige igennem. <\/p>\n\n\n\n

Det er ikke fordi, mine veninder ikke nok skulle forts\u00e6tte deres tr\u00f8sten eller klappe mig p\u00e5 hovedet, hvis det skulle v\u00e6re. Det g\u00f8r bare ikke nogen forskel. Tr\u00f8st har ikke hjulpet mig med at komme videre, og jeg s\u00f8ger ikke medlidenhed, men frihed. Jeg er tr\u00e6t af mig selv i rollen som den s\u00e5rede, og jeg er vred p\u00e5 mig selv for ikke at v\u00e6re n\u00e5et l\u00e6ngere. Jeg er tr\u00e6t af at v\u00e6re ked af det, og jeg er tr\u00e6t af at f\u00f8le mig s\u00e5 magtesl\u00f8s i en situation, jeg i grunden ikke kan g\u00f8re noget ved. For sandheden er jo, at der ikke er noget at g\u00f8re. Det er som at v\u00e6re fanget i et mareridt, hvor du aldrig reddes af at v\u00e5gne. Tv\u00e6rtimod genstartes mareridtet hver morgen, n\u00e5r du g\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

(L\u00e6s “K\u00e6re skat – Part 1” her<\/a><\/strong>) <\/p>\n\n\n\n

Tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r<\/em>. Ikke, sandt? S\u00e5 hvad fanden skal man g\u00f8re? At tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r, er jo lige s\u00e5 forf\u00e6rdeligt, som det er fortr\u00f8stningsfuldt. Det er fortr\u00f8stningsfuldt, fordi man kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at tiden kommer, men det er forf\u00e6rdeligt, fordi man ikke kan f\u00e5 den til at g\u00e5 hurtigere, og desuden ikke ved hvorn\u00e5r. Man m\u00e5 bare vente. Gr\u00e6de. Vente. Gr\u00e6de igen. Og \u00e9n gang til for prins Knud, hvis man har lyst eller bare ikke kan lade v\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

Jeg\ner s\u00e5 bange for, at du kommer videre f\u00f8r mig, og i virkeligheden kan det jo\ngodt v\u00e6re, du allerede er det. Jeg er bange for, at jeg en dag ser dig g\u00e5 h\u00e5nd\ni h\u00e5nd med en anden, som det sikkert f\u00f8les helt rigtigt med, mens jeg sidder\nfast i de samme rutiner, tynget af den samme sorg. Jeg ved ikke, hvad jeg ville\ng\u00f8re, hvis det skulle ske. Jeg ville nok bare stivne, som havde jeg set et\nsp\u00f8gelse, mens du ville lade som ingenting. Du ville sende mig et blik, kigge\nv\u00e6k og skynde dig videre. Mod en ny fremtid. H\u00e5nd i h\u00e5nd. Med en anden. <\/p>\n\n\n\n

Skulle I endelig finde p\u00e5 at tale om mig, ville jeg blive gengivet som hende din sindssyge eksk\u00e6reste, som mange k\u00e6rester \u00e5benbart degraderes til, n\u00e5r de g\u00e5r fra nutid til datid. Jeg ved det, for du gjorde det samme med din eksk\u00e6reste, dengang du m\u00f8dte mig. Du var tydeligeligvis vred p\u00e5 hende, ligesom du nu er p\u00e5 mig, og det var som om, du pr\u00f8vede at h\u00e6ve dig selv ved at tr\u00e6kke hende ned. Eller h\u00e6ve mig? <\/p>\n\n\n\n

Det var i grunden et stort, r\u00f8dt flag, men de kan jo v\u00e6re sv\u00e6re at spotte, n\u00e5r man er forelsket. Det er aldrig et godt tegn, hvis nogen har behov for at tilsvine \u00e9n, de har elsket. Desuden kan man n\u00e6sten v\u00e6re sikker p\u00e5 selv at f\u00e5 samme tur, n\u00e5r man sl\u00e5r op, og det g\u00f8r man somregel, fordi tilsvininger af eksk\u00e6rester enten er et tegn p\u00e5 generel respektl\u00f8shed eller unfinished business<\/em>. Du ville ogs\u00e5 gerne have, at jeg talte d\u00e5rligt om min eksk\u00e6reste, n\u00e5r hans navn en sj\u00e6lden gang imellem kom op, og hvis ikke jeg gjorde, gjorde du. Du skulle altid p\u00e5pege, hvor meget bedre end ham du var, og du kunne ikke forst\u00e5, hvad jeg nogensinde havde set i den \u201dtaber<\/em>\u201d – for nu at bruge dine ord. Du forstod aldrig, at du ved at tilsvine ham ogs\u00e5 tilsvinede mig.<\/p>\n\n\n\n

(L\u00e6s “K\u00e6re skat – Part 1” her<\/a><\/strong>) <\/p>\n\n\n\n

Gad vide, hvordan du taler om mig nu. Jeg vil nok ikke vide det, men jeg kan godt forst\u00e5 det. Vreden, alts\u00e5. Jeg har den ogs\u00e5 selv. Nogle gange bliver jeg selv det respektl\u00f8se menneske, der taler d\u00e5rligt om dig for at virke st\u00f8rre, selvom jeg bagefter f\u00f8ler mig som et lille bitte menneske, der fortjener at blive tr\u00e5dt p\u00e5. Jeg g\u00f8r det egentlig heller ikke for at virke st\u00f8rre. Jeg g\u00f8r det for at lade de d\u00e5rlige sider overskygge de gode. Jeg g\u00f8r det for nemmere at kunne genkalde hvorfor, jeg ikke savner dig, og jeg g\u00f8r det, s\u00e5 mine t\u00e6tteste veninder kan stoppe mig fra at kontakte dig, n\u00e5r jeg har aller mest lyst. For helt \u00e6rligt. Det er kun, n\u00e5r jeg savner dig allermest, at jeg falder ned i den gr\u00f8ft og f\u00e5r behov for at tale dig ned. Apropos unfinished business<\/em>, right?<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved godt, at jeg ikke er videre. Jeg pr\u00f8ver bare at glemme det af og til. Som i sidste weekend, hvor jeg var p\u00e5 date. Den klassiske. Rundt om s\u00f8erne. Med kaffe. Det var dog ikke med \u00e9n fra Tinder, hvilket ellers havde v\u00e6ret prikken over i\u2019et. Nej, det medie har du stadig for dig selv. Det er i grunden ogs\u00e5 ligemeget, hvor vi m\u00f8dtes, for vi skal ikke ses igen. Det var hyggeligt, det var bare ikke dig. Der var ikke de samme sommerfugle i maven, som dengang vi m\u00f8dtes, og der var ikke den der \u00f8jeblikkelige kemi, som gjorde, at vi n\u00e6rmest talte i munden p\u00e5 hinanden, fordi vi havde s\u00e5 meget at snakke om. Det er nok ogs\u00e5 h\u00f8je forventninger at have til en f\u00f8rste date, men hvordan kan jeg undg\u00e5 at sammenligne ham med dig? Min skat, min sidste, min eneste<\/em> – som nu er noget af det fjerneste. <\/em>Jeg havde dig i tankerne hele vejen rundt. Over Dronning Louises bro, langs N\u00f8rre S\u00f8gade, forbi S\u00f8pavillonen. <\/p>\n\n\n\n

Ligesom jeg altid har. <\/p>\n\n\n\n

\"Billedresultat<\/figure>\n\n\n\n

Indl\u00e6gget er del af en st\u00f8rre tekstsamling, og jeg vil meget gerne h\u00f8re din mening med henblik p\u00e5 videre udvikling. Du kan enten skrive til mig p\u00e5 Instagram<\/a> eller efterlade en kommentar i sporet nedenfor. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"Billedresultat<\/figure>\n\n\n\n
Dette indl\u00e6g indeholder fiktive elementer.
<\/pre>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Man tror altid, det er tiden lige efter et brud, der den v\u00e6rste. Det er det ikke. Lige efter et brud er verden k\u00e6rlig og hj\u00e6lpsom, mens ordet k\u00e6restesorg udl\u00f8ser en storm af forst\u00e5ende blikke og medlidende smil. Lige efter et brud st\u00e5r veninderne p\u00e5 spring med fortr\u00f8stningsfulde konstateringer som \u201dHan var alligevel ikke den rigtige\u201d eller \u201dDet er ikke din skyld\u201d. Lige efter et brud er man undskyldt for sine timelange monologer om forr\u00e6deren eller for ikke at spise noget i mangel p\u00e5 appetit. N\u00e5r der derimod er g\u00e5et noget tid, bliver omverden tr\u00e6t. Det g\u00f8r man ogs\u00e5 selv, men det er der ikke noget at g\u00f8re ved. N\u00e5r der er g\u00e5et en uge, begynder hverdagen at presse p\u00e5. N\u00e5r der er g\u00e5et en m\u00e5ned, mister bruddet sin nyhedsv\u00e6rdi. Og n\u00e5r der er g\u00e5et flere, bliver man efterh\u00e5nden bare anset som v\u00e6rende ynkelig for stadig at slikke sine s\u00e5r. Jeg er pisse ynkelig. Jeg er ynkelig, jeg er s\u00f8lle, og jeg gr\u00e6der hele tiden – ogs\u00e5 selvom der er g\u00e5et m\u00e5neder. Den eneste, der ved det, er min nabo, fordi v\u00e6ggene herhjemme er s\u00e5 tynde, at enhver lyd g\u00e5r lige igennem. Det er ikke fordi, mine veninder ikke nok skulle forts\u00e6tte deres tr\u00f8sten eller klappe mig p\u00e5 hovedet, hvis det skulle v\u00e6re. Det g\u00f8r bare ikke nogen forskel. Tr\u00f8st har ikke hjulpet mig med at komme videre, og jeg s\u00f8ger ikke medlidenhed, men frihed. Jeg er tr\u00e6t af mig selv i rollen som den s\u00e5rede, og jeg er vred p\u00e5 mig selv for ikke at v\u00e6re n\u00e5et l\u00e6ngere. Jeg er tr\u00e6t af at v\u00e6re ked af det, og jeg er tr\u00e6t af at f\u00f8le mig s\u00e5 magtesl\u00f8s i en situation, jeg i grunden ikke kan g\u00f8re noget ved. For sandheden er jo, at der ikke er noget at g\u00f8re. Det er som at v\u00e6re fanget i et mareridt, hvor du aldrig reddes af at v\u00e5gne. Tv\u00e6rtimod genstartes mareridtet hver morgen, n\u00e5r du g\u00f8r. (L\u00e6s “K\u00e6re skat – Part 1” her) Tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r. Ikke, sandt? S\u00e5 hvad fanden skal man g\u00f8re? At tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r, er jo lige s\u00e5 forf\u00e6rdeligt, som det er fortr\u00f8stningsfuldt. Det er fortr\u00f8stningsfuldt, fordi man kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at tiden kommer, men det er forf\u00e6rdeligt, fordi man ikke kan f\u00e5 den til at g\u00e5 hurtigere, og desuden ikke ved hvorn\u00e5r. Man m\u00e5 bare vente. Gr\u00e6de. Vente. Gr\u00e6de igen. Og \u00e9n gang til for prins Knud, hvis man har lyst eller bare ikke kan lade v\u00e6re. Jeg er s\u00e5 bange for, at du kommer videre f\u00f8r mig, og i virkeligheden kan det jo godt v\u00e6re, du allerede er det. Jeg er bange for, at jeg en dag ser dig g\u00e5 h\u00e5nd i h\u00e5nd med en anden, som det sikkert f\u00f8les helt rigtigt med, mens jeg sidder fast i de samme rutiner, tynget af den samme sorg. Jeg ved ikke, hvad jeg ville g\u00f8re, hvis det skulle ske. Jeg ville nok bare stivne, som havde jeg set et sp\u00f8gelse, mens du ville lade som ingenting. Du ville sende mig et blik, kigge v\u00e6k og skynde dig videre. Mod en ny fremtid. H\u00e5nd i h\u00e5nd. Med en anden. Skulle I endelig finde p\u00e5 at tale om mig, ville jeg blive gengivet som hende din sindssyge eksk\u00e6reste, som mange k\u00e6rester \u00e5benbart degraderes til, n\u00e5r de g\u00e5r fra nutid til datid. Jeg ved det, for du gjorde det samme med din eksk\u00e6reste, dengang du m\u00f8dte mig. Du var tydeligeligvis vred p\u00e5 hende, ligesom du nu er p\u00e5 mig, og det var som om, du pr\u00f8vede at h\u00e6ve dig selv ved at tr\u00e6kke hende ned. Eller h\u00e6ve mig? Det var i grunden et stort, r\u00f8dt flag, men de kan jo v\u00e6re sv\u00e6re at spotte, n\u00e5r man er forelsket. Det er aldrig et godt tegn, hvis nogen har behov for at tilsvine \u00e9n, de har elsket. Desuden kan man n\u00e6sten v\u00e6re sikker p\u00e5 selv at f\u00e5 samme tur, n\u00e5r man sl\u00e5r op, og det g\u00f8r man somregel, fordi tilsvininger af eksk\u00e6rester enten er et tegn p\u00e5 generel respektl\u00f8shed eller unfinished business. Du ville ogs\u00e5 gerne have, at jeg talte d\u00e5rligt om min eksk\u00e6reste, n\u00e5r hans navn en sj\u00e6lden gang imellem kom op, og hvis ikke jeg gjorde, gjorde du. Du skulle altid p\u00e5pege, hvor meget bedre end ham du var, og du kunne ikke forst\u00e5, hvad jeg nogensinde havde set i den \u201dtaber\u201d – for nu at bruge dine ord. Du forstod aldrig, at du ved at tilsvine ham ogs\u00e5 tilsvinede mig. (L\u00e6s “K\u00e6re skat – Part 1” her) Gad vide, hvordan du taler om mig nu. Jeg vil nok ikke vide det, men jeg kan godt forst\u00e5 det. Vreden, alts\u00e5. Jeg har den ogs\u00e5 selv. Nogle gange bliver jeg selv det respektl\u00f8se menneske, der taler d\u00e5rligt om dig for at virke st\u00f8rre, selvom jeg bagefter f\u00f8ler mig som et lille bitte menneske, der fortjener at blive tr\u00e5dt p\u00e5. Jeg g\u00f8r det egentlig heller ikke for at virke st\u00f8rre. Jeg g\u00f8r det for at lade de d\u00e5rlige sider overskygge de gode. Jeg g\u00f8r det for nemmere at kunne genkalde hvorfor, jeg ikke savner dig, og jeg g\u00f8r det, s\u00e5 mine t\u00e6tteste veninder kan stoppe mig fra at kontakte dig, n\u00e5r jeg har aller mest lyst. For helt \u00e6rligt. Det er kun, n\u00e5r jeg savner dig allermest, at jeg falder ned i den gr\u00f8ft og f\u00e5r behov for at tale dig ned. Apropos unfinished business, right? Jeg ved godt, at jeg ikke er videre. Jeg pr\u00f8ver bare at glemme det af og til. Som i sidste weekend, hvor jeg var p\u00e5 date. Den klassiske. Rundt om s\u00f8erne. Med kaffe. Det var dog ikke med \u00e9n fra Tinder, hvilket ellers havde v\u00e6ret prikken over i\u2019et. Nej, det medie har du stadig for dig selv. Det er i grunden ogs\u00e5 ligemeget, hvor vi m\u00f8dtes, for vi skal ikke ses igen. Det var hyggeligt, det var bare ikke dig. Der var ikke de samme sommerfugle i maven, som dengang vi m\u00f8dtes, og der var ikke den der \u00f8jeblikkelige kemi, som gjorde, at vi n\u00e6rmest talte i munden p\u00e5 hinanden, fordi vi havde s\u00e5 meget at snakke om. Det er nok ogs\u00e5 h\u00f8je forventninger at have til en f\u00f8rste date, men hvordan kan jeg undg\u00e5 at sammenligne ham med dig? Min skat, min sidste, min eneste – som nu er noget af det fjerneste. Jeg havde dig i tankerne hele vejen rundt. Over Dronning Louises bro, langs N\u00f8rre S\u00f8gade, forbi S\u00f8pavillonen. Ligesom jeg altid har. Indl\u00e6gget er del af en st\u00f8rre tekstsamling, og jeg vil meget gerne h\u00f8re din mening med henblik p\u00e5 videre udvikling. Du kan enten skrive til mig p\u00e5 Instagram eller efterlade en kommentar i sporet nedenfor. Dette indl\u00e6g indeholder fiktive elementer.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2019,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[1],"tags":[192,197,167,63,190,131,133,22,198,199],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i2.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/giphy.gif?fit=480%2C480&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-wy","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2018"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2018"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2018\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2130,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2018\/revisions\/2130"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2019"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2018"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2018"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2018"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}