Minderne fungerer som et tilflugtssted, og de velsigner mig med en tryghed, som fremtiden ikke besidder. Tv\u00e6rtimod. At skulle t\u00e6nke p\u00e5 fremtiden, er det mest skr\u00e6mmende, jeg kan forestille mig. Alt, hvad jeg troede, den ville v\u00e6re, er jeg n\u00f8dt til at t\u00e6nke om, og hvordan g\u00f8r man lige det fra den ene dag til den anden? Det er som at blive nulstillet. Alt, hvad jeg troede, der ventede mig – eller rettere os – er v\u00e6k. Forsvundet. Puf<\/em>. Og s\u00e5 st\u00e5r man tilbage. Helt rundtosset. <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r jeg g\u00e5r i dit kvarter, s\u00e5 beh\u00f8ver jeg ikke t\u00e6nke p\u00e5 fremtiden. Nej, s\u00e5 sidder jeg frivilligt fast i fortiden med en direkte adgangsbillet tilbage til en tid, jeg husker som v\u00e6rende lykkelig. En tid, hvor jeg husker mig selv som v\u00e6rende lykkelig, og en tid, hvor jeg troede, at den lykke kunne vare ved. <\/p>\n\n\n\n Jeg savner at v\u00e6re s\u00e5 naiv. <\/p>\n\n\n\n Jeg ved godt, at jeg i bund og grund g\u00f8r det hele sv\u00e6rere for mig selv. Enhver ville jo sige, at jeg skulle give slip og komme videre, men jeg har ikke lyst. Jeg har ikke lyst til at give slip, og jeg har ikke lyst til at komme videre. Vores minder er min sidste livline til dig, og jeg er bange for at glemme dem, hvis ikke jeg holder dem ved lige. Det er allerede ved at ske. For hver m\u00e5ned bliver det sv\u00e6rere for mig at huske dem, som de var, og jeg fanger tit mig selv i at m\u00e5tte pynte p\u00e5 dem, men p\u00e5 den m\u00e5de ogs\u00e5 skrive dem om. Ofte f\u00e5r jeg gjort dem bedre, end de nogensinde var, men s\u00e5dan er det jo tit. Forhold huskes bedre i fortiden, end de f\u00f8les i nutiden, og pludselig f\u00e5r man digtet sig til et langt st\u00f8rre tab. <\/p>\n\n\n\n I grunden g\u00f8r jeg det nok med vilje, for det er den eneste m\u00e5de, jeg kan retf\u00e6rdigg\u00f8re, at jeg stadig har det s\u00e5 elendigt. Ved at digte dig bedre end du nogensinde var.<\/p>\n\n\n\n (L\u00e6s “K\u00e6re skat – Part 1 her<\/a>” og “K\u00e6re skat – Part 2” her<\/a>)<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er jo ikke fordi, at jeg har glemt, hvorfor vi gik fra hinanden, og den rationelle del af mig kan sagtens se alle de logiske grunde til, at det ikke fungerede. Du var aldrig hjemme, du skrev m\u00e6rkelige beskeder med andre piger, og du beskyldte mig j\u00e6vnligt for at have v\u00e6ret dig utro, selvom vi begge ved, det aldrig var tilf\u00e6ldet. Tyv tror, hver mand stj\u00e6ler<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 derfor, jeg ikke forst\u00e5r, hvorfor det er s\u00e5 sv\u00e6rt for mig nu. Hvorfor jeg ikke bare kan slette de billeder, jeg har af os eller unfollowe dig p\u00e5 Instagram, s\u00e5 jeg ikke beh\u00f8ver sidde med en knude i maven hver gang, du sl\u00e5r noget op. Nogle gange mist\u00e6nker jeg, at du kun sl\u00e5r ting op, fordi du \u00f8nsker, at jeg skal se det. Du er i hvert fald blevet meget flittig derinde p\u00e5 det seneste. <\/p>\n\n\n\n Jeg ved godt, at vi ikke skal v\u00e6re sammen, og at intet ville have \u00e6ndret sig, hvis vi endelig valgte at pr\u00f8ve igen. Problemet er bare, at mit hjerte ikke er enig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal g\u00f8re for at overbevise det. Mellem dig og mig var det jo aldrig k\u00e6rligheden, der visnede. Det var mig. Det var mig, der visnede, og dig, der fik skylden.<\/p>\n\n\n\n Jeg skal nok komme mig en dag. Blomstre og forelske mig p\u00e5 ny. Og han vil elske mig h\u00f8jere, end du nogensinde gjorde.<\/p>\n\n\n\n Men det bliver ikke i nat. I nat er jeg p\u00e5 flugt fra virkeligheden i en sp\u00f8gelsesby, hvor ingen ved, jeg holder til. I nat forsvinder jeg v\u00e6k i K\u00f8benhavn, hvor hver gade skriger dit navn, og i nat overgiver jeg mig til sorgen, der i det mindste giver mig en f\u00f8lelse af at v\u00e6re i live. Gad vide hvor mange andre fortabte sj\u00e6le, der render rundt i byen ligesom mig, men mest af alt.<\/p>\n\n\n\n Gad vide om du g\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n Dette indl\u00e6g bliver det sidste i r\u00e6kken af “K\u00e6re Skat” p\u00e5 FirstWorldProblems. <\/strong> Jeg g\u00e5r af og til tur i dit kvarter. Ja, jeg lyder nok som en stalker, men vi plejede jo at g\u00e5 her sammen hele tiden. G\u00e5 i parken for at fodre \u00e6nder, p\u00e5 g\u00e5gaden for at shoppe eller ned p\u00e5 Den R\u00f8de Plads for at suge solskin. Det giver mig en f\u00f8lelse af at v\u00e6re t\u00e6ttere p\u00e5 dig, og jeg bruger mine g\u00e5ture som en midlertidig flugt fra den nedsl\u00e5ende virkelighed. N\u00e5r jeg g\u00e5r i dit kvarter, kan jeg flyde v\u00e6k fra hverdagen og i stedet overgive mig til minderne. Jeg ser dem for mig som dansende silhuetter, der lyser gadebilledet op, hvor jeg g\u00e5r. Jeg ser dengang, der gik hul p\u00e5 indk\u00f8bsposerne, og du febrilsk l\u00f8b ud p\u00e5 vejen efter en trillende appelsin. Jeg ser dengang, vi sad p\u00e5 b\u00e6nken og digtede historier om de forbipasserendes liv. Jeg ser dengang, det havde sneet, og du udfordrede mig i en sneboldkamp, der endte med, at vi begge trillede rundt p\u00e5 jorden som to legesyge b\u00f8rn. Jeg kan se det for mig, og jeg kan m\u00e6rke det i mig. Jeg genlever det hele, n\u00e5r jeg g\u00e5r i dit kvarter. (L\u00e6s “K\u00e6re skat – Part 1 her” og “K\u00e6re skat – Part 2” her) Minderne fungerer som et tilflugtssted, og de velsigner mig med en tryghed, som fremtiden ikke besidder. Tv\u00e6rtimod. At skulle t\u00e6nke p\u00e5 fremtiden, er det mest skr\u00e6mmende, jeg kan forestille mig. Alt, hvad jeg troede, den ville v\u00e6re, er jeg n\u00f8dt til at t\u00e6nke om, og hvordan g\u00f8r man lige det fra den ene dag til den anden? Det er som at blive nulstillet. Alt, hvad jeg troede, der ventede mig – eller rettere os – er v\u00e6k. Forsvundet. Puf. Og s\u00e5 st\u00e5r man tilbage. Helt rundtosset. N\u00e5r jeg g\u00e5r i dit kvarter, s\u00e5 beh\u00f8ver jeg ikke t\u00e6nke p\u00e5 fremtiden. Nej, s\u00e5 sidder jeg frivilligt fast i fortiden med en direkte adgangsbillet tilbage til en tid, jeg husker som v\u00e6rende lykkelig. En tid, hvor jeg husker mig selv som v\u00e6rende lykkelig, og en tid, hvor jeg troede, at den lykke kunne vare ved. Jeg savner at v\u00e6re s\u00e5 naiv. Jeg ved godt, at jeg i bund og grund g\u00f8r det hele sv\u00e6rere for mig selv. Enhver ville jo sige, at jeg skulle give slip og komme videre, men jeg har ikke lyst. Jeg har ikke lyst til at give slip, og jeg har ikke lyst til at komme videre. Vores minder er min sidste livline til dig, og jeg er bange for at glemme dem, hvis ikke jeg holder dem ved lige. Det er allerede ved at ske. For hver m\u00e5ned bliver det sv\u00e6rere for mig at huske dem, som de var, og jeg fanger tit mig selv i at m\u00e5tte pynte p\u00e5 dem, men p\u00e5 den m\u00e5de ogs\u00e5 skrive dem om. Ofte f\u00e5r jeg gjort dem bedre, end de nogensinde var, men s\u00e5dan er det jo tit. Forhold huskes bedre i fortiden, end de f\u00f8les i nutiden, og pludselig f\u00e5r man digtet sig til et langt st\u00f8rre tab. I grunden g\u00f8r jeg det nok med vilje, for det er den eneste m\u00e5de, jeg kan retf\u00e6rdigg\u00f8re, at jeg stadig har det s\u00e5 elendigt. Ved at digte dig bedre end du nogensinde var. (L\u00e6s “K\u00e6re skat – Part 1 her” og “K\u00e6re skat – Part 2” her) Det er jo ikke fordi, at jeg har glemt, hvorfor vi gik fra hinanden, og den rationelle del af mig kan sagtens se alle de logiske grunde til, at det ikke fungerede. Du var aldrig hjemme, du skrev m\u00e6rkelige beskeder med andre piger, og du beskyldte mig j\u00e6vnligt for at have v\u00e6ret dig utro, selvom vi begge ved, det aldrig var tilf\u00e6ldet. Tyv tror, hver mand stj\u00e6ler. Det er ogs\u00e5 derfor, jeg ikke forst\u00e5r, hvorfor det er s\u00e5 sv\u00e6rt for mig nu. Hvorfor jeg ikke bare kan slette de billeder, jeg har af os eller unfollowe dig p\u00e5 Instagram, s\u00e5 jeg ikke beh\u00f8ver sidde med en knude i maven hver gang, du sl\u00e5r noget op. Nogle gange mist\u00e6nker jeg, at du kun sl\u00e5r ting op, fordi du \u00f8nsker, at jeg skal se det. Du er i hvert fald blevet meget flittig derinde p\u00e5 det seneste. Jeg ved godt, at vi ikke skal v\u00e6re sammen, og at intet ville have \u00e6ndret sig, hvis vi endelig valgte at pr\u00f8ve igen. Problemet er bare, at mit hjerte ikke er enig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal g\u00f8re for at overbevise det. Mellem dig og mig var det jo aldrig k\u00e6rligheden, der visnede. Det var mig. Det var mig, der visnede, og dig, der fik skylden. Jeg skal nok komme mig en dag. Blomstre og forelske mig p\u00e5 ny. Og han vil elske mig h\u00f8jere, end du nogensinde gjorde. Men det bliver ikke i nat. I nat er jeg p\u00e5 flugt fra virkeligheden i en sp\u00f8gelsesby, hvor ingen ved, jeg holder til. I nat forsvinder jeg v\u00e6k i K\u00f8benhavn, hvor hver gade skriger dit navn, og i nat overgiver jeg mig til sorgen, der i det mindste giver mig en f\u00f8lelse af at v\u00e6re i live. Gad vide hvor mange andre fortabte sj\u00e6le, der render rundt i byen ligesom mig, men mest af alt. Gad vide om du g\u00f8r. Dette indl\u00e6g bliver det sidste i r\u00e6kken af “K\u00e6re Skat” p\u00e5 FirstWorldProblems. Tak for den overv\u00e6ldende responds. Dette indl\u00e6g indeholder fiktive elementer.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2039,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[1],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/04\/giphy.gif?fit=480%2C480&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-wS","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2038"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2038"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2038\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2132,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2038\/revisions\/2132"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2039"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2038"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2038"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2038"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"Billedresultat](\"https:\/\/i2.wp.com\/crh-white.com\/wp-content\/uploads\/revslider\/corona1\/drawing.png?resize=65%2C44&ssl=1\")
<\/figure>\n\n\n\n
Tak for den overv\u00e6ldende responds.<\/strong><\/p>\n\n\n\n![\"Billedresultat](\"https:\/\/i2.wp.com\/crh-white.com\/wp-content\/uploads\/revslider\/corona1\/drawing.png?resize=93%2C63&ssl=1\")
<\/figure>\n\n\n\nDette indl\u00e6g indeholder fiktive elementer.
<\/pre>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"