{"id":481,"date":"2019-06-04T14:46:11","date_gmt":"2019-06-04T14:46:11","guid":{"rendered":"http:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=481"},"modified":"2020-10-11T16:01:01","modified_gmt":"2020-10-11T16:01:01","slug":"jeg-er-for-god","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=481","title":{"rendered":"Jeg er for god"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t

“Jeg for god<\/em>” – hvor h\u00f8rer jeg det sj\u00e6ldent. “Jeg ikke god nok<\/em>” – h\u00f8rer jeg derimod alt for ofte. Ikke god nok…<\/em><\/p>\n

Yderligere narcissisme er nok det sidste vores generation mangler, men der er langt fra selvoptagethed til at betvivle sit eget v\u00e6rd<\/span>. Selvv\u00e6rd er den indre liggende f\u00f8lelse i kroppen, hvori man ved, man er god nok, hvorimod selvoptagethed oftest er et tegn p\u00e5, at man mangler netop den. For ved man, at man er god nok, falder behovet for at skulle overbevise andre om det.<\/p>\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Lad mig give dig et eksempel. En af mine veninder er for nyligt g\u00e5et fra sin k\u00e6reste. Vi andre mener, det er for hendes eget bedste, da han var… lidt af en sjuft, men hun har det sv\u00e6rt og reagerer ved at skulle overbevise andre om det modsatte. Hun poster pludseligt enormt mange billeder p\u00e5 sociale medier, tager p\u00e5 enormt mange ligegyldige Tinder-dates og falder i med begge ben, hver gang en charm\u00f8r p\u00e5 en natklub siger “du er den smukkeste, jeg har set hele aftenen<\/em>” (som han har sagt til tre andre forinden). Hvorfor?
Fordi hun har det sv\u00e6rt med sig selv efter bruddet og crawer anderkendelse udefra for at f\u00f8le sig god nok.\u00a0<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Men kan nogen udefra overhovedet overbevise en om, at man er god nok, n\u00e5r det er noget indefra, der er \u00e5rsag til f\u00f8lelsen?<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

I virkeligheden er min venindes st\u00f8rste problem nok, at hun har ladet sit selvv\u00e6rd afh\u00e6nge af sin k\u00e6reste, der nu ikke er der, hvilket hun s\u00e6tter lig med ikke at v\u00e6re god nok. Intet ondt om min veninde, for den veninde er mig.<\/strong> Mig og enhver anden, der helliger andres anderkendelse.<\/p>\n

Det er samme fejl vi laver, n\u00e5r vi sammenligner os selv med andre og f\u00f8ler os utilstr\u00e6kkelige derefter.<\/p>\n

<\/p>\n

N\u00e5r vi gennem andres anderkendelse eller ved at sammenligne os selv med dem f\u00f8ler, at vi ikke er gode nok, g\u00f8r vi dem til herre over vores selvv\u00e6rd<\/strong>, og n\u00e5r andre udg\u00f8r grundlaget for vores selvv\u00e6rd, udvikler man et s\u00e5kaldt\u00a0elevatorselvv\u00e6rd. Alts\u00e5 et selvv\u00e6rd, der kan ryge til vejrs eller til bunds p\u00e5 ingen tid afh\u00e6ngigt af, hvordan folk omkring os g\u00f8r eller ser ud – en slags kronisk PMS, der aldrig er til at regne med. Det er ikke kun k\u00e6rester, der kan styre elevatoren, det kan ogs\u00e5 v\u00e6re arbejdsgivere, for\u00e6ldre eller s\u00e5gar fremmedes Instagramprofiler som n\u00e6vnt i “Undskyld, jeg unfollower dig<\/a>“. Ja, hvem eller hvad som helst, der kommer udefra.\u00a0<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Lader man sit selvv\u00e6rd afh\u00e6nge af andre, bliver man skuffet uanset hvad. Det er simpelthen for stor en magt at fral\u00e6gge sig og byde nogen anden.<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

P\u00e5 min k\u00f8kkend\u00f8r h\u00e6nger 150 komplimenter til mig selv – de fleste af dem skrevet af mig selv – med overskriften: Derfor er dit liv mega nice. Der st\u00e5r f.eks. “Du har nogle lange l\u00e6kre st\u00e6nger<\/em>” og “Du er god til at formulere dig<\/em>“,\u00a0men ogs\u00e5 noget s\u00e5 lavpraktisk som “Du har en spr\u00f8d r\u00f8d cykel<\/em>“.
Hvorfor? For at bygge mit eget selvv\u00e6rd op, og tvinge mig selv til at sige noget p\u00e6nt om<\/em> mig til<\/em> mig.<\/p>\n

<\/p>\n

\n
\"Billedresultat<\/figure>\n<\/div>\n

<\/p>\n

For selvv\u00e6rd kommer netop fra en selv, men vi har s\u00e5 ofte travlt med at hakke p\u00e5 os selv, tale ned til os selv eller bilde os selv ind, at vi er ‘for tykke’, ‘forkerte’ eller ‘ikke gode nok’.\u00a0<\/p>\n

<\/p>\n

Jeg tror, at starten p\u00e5 et godt selvv\u00e6rd ligger i at g\u00f8re sig selv<\/span> opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor god man er<\/strong> og ikke mindst tale p\u00e6nt til sig selv.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\n

Tal til dig selv, som du ville tale til dit fremtidige barn – s\u00f8dt, st\u00f8ttende og altid motiverende.<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

Os selv er den eneste, vi skal leve med resten af livet, s\u00e5 d\u00e9t burde vi bruge langt mere energi p\u00e5 fremfor at fors\u00f8ge at f\u00e5 andre<\/span> til det. For selv, hvis vi ikke mener, hvad vi siger, er det psykologisk bevist, at jo mere vi siger noget h\u00f8jt, jo mere tenderer vi til at tro p\u00e5 det med tiden – hvadend det er l\u00f8gn*.<\/p>\n

<\/p>\n

S\u00e5 hvorfor ikke f\u00e5 det bedste ud af det? M\u00e5ske du kan lave din egen d\u00f8r af komplimenter eller en liste, der erstatter det klassiske “jeg er ikke god nok<\/em>” med “jeg er for god<\/em>“. Jeg starter:<\/p>\n

<\/p>\n

Jeg er for god – til at besvare fulde-opkald fra m\u00e6nd, der s\u00f8ger one-nightstands.
Jeg er for god – til at lade mig genere af en dum bem\u00e6rkning p\u00e5 Facebook.
Jeg er for god – til at blive ked af det, fordi jeg ikke har lige s\u00e5 tynde ben som en p\u00e5 Instagram.
Jeg er for god – til at v\u00e6re en mulighed for en, der er min prioritet.
Jeg er for god – til at lade en anden styre, hvordan jeg har det med mig selv.
Jeg er faktisk for god – til nogensinde at sige, at jeg ikke er god nok.\u00a0<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Og n\u00e5r det s\u00e5 indimellem g\u00e5r helt galt, som det jo indimellem g\u00f8r, s\u00e5 husk:<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Din st\u00f8rste kritiker er dig selv, og du ser ikke verden som den er, men som du er<\/em>.
<\/cite><\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n

<\/p>\n

Held og lykke.\u00a0<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

*Kilde: If you repeat a lie enough people will think it’s true<\/a><\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Jeg for god” – hvor h\u00f8rer jeg det sj\u00e6ldent. “Jeg ikke god nok” – h\u00f8rer jeg derimod alt for ofte. Ikke god nok… Yderligere narcissisme er nok det sidste vores generation mangler, men der er langt fra selvoptagethed til at betvivle sit eget v\u00e6rd. Selvv\u00e6rd er den indre liggende f\u00f8lelse i kroppen, hvori man ved, man er god nok, hvorimod selvoptagethed oftest er et tegn p\u00e5, at man mangler netop den. For ved man, at man er god nok, falder behovet for at skulle overbevise andre om det. Lad mig give dig et eksempel. En af mine veninder er for nyligt g\u00e5et fra sin k\u00e6reste. Vi andre mener, det er for hendes eget bedste, da han var… lidt af en sjuft, men hun har det sv\u00e6rt og reagerer ved at skulle overbevise andre om det modsatte. Hun poster pludseligt enormt mange billeder p\u00e5 sociale medier, tager p\u00e5 enormt mange ligegyldige Tinder-dates og falder i med begge ben, hver gang en charm\u00f8r p\u00e5 en natklub siger “du er den smukkeste, jeg har set hele aftenen” (som han har sagt til tre andre forinden). Hvorfor? Fordi hun har det sv\u00e6rt med sig selv efter bruddet og crawer anderkendelse udefra for at f\u00f8le sig god nok.\u00a0 Men kan nogen udefra overhovedet overbevise en om, at man er god nok, n\u00e5r det er noget indefra, der er \u00e5rsag til f\u00f8lelsen? I virkeligheden er min venindes st\u00f8rste problem nok, at hun har ladet sit selvv\u00e6rd afh\u00e6nge af sin k\u00e6reste, der nu ikke er der, hvilket hun s\u00e6tter lig med ikke at v\u00e6re god nok. Intet ondt om min veninde, for den veninde er mig. Mig og enhver anden, der helliger andres anderkendelse. Det er samme fejl vi laver, n\u00e5r vi sammenligner os selv med andre og f\u00f8ler os utilstr\u00e6kkelige derefter. N\u00e5r vi gennem andres anderkendelse eller ved at sammenligne os selv med dem f\u00f8ler, at vi ikke er gode nok, g\u00f8r vi dem til herre over vores selvv\u00e6rd, og n\u00e5r andre udg\u00f8r grundlaget for vores selvv\u00e6rd, udvikler man et s\u00e5kaldt\u00a0elevatorselvv\u00e6rd. Alts\u00e5 et selvv\u00e6rd, der kan ryge til vejrs eller til bunds p\u00e5 ingen tid afh\u00e6ngigt af, hvordan folk omkring os g\u00f8r eller ser ud – en slags kronisk PMS, der aldrig er til at regne med. Det er ikke kun k\u00e6rester, der kan styre elevatoren, det kan ogs\u00e5 v\u00e6re arbejdsgivere, for\u00e6ldre eller s\u00e5gar fremmedes Instagramprofiler som n\u00e6vnt i “Undskyld, jeg unfollower dig“. Ja, hvem eller hvad som helst, der kommer udefra.\u00a0 Lader man sit selvv\u00e6rd afh\u00e6nge af andre, bliver man skuffet uanset hvad. Det er simpelthen for stor en magt at fral\u00e6gge sig og byde nogen anden. P\u00e5 min k\u00f8kkend\u00f8r h\u00e6nger 150 komplimenter til mig selv – de fleste af dem skrevet af mig selv – med overskriften: Derfor er dit liv mega nice. Der st\u00e5r f.eks. “Du har nogle lange l\u00e6kre st\u00e6nger” og “Du er god til at formulere dig“,\u00a0men ogs\u00e5 noget s\u00e5 lavpraktisk som “Du har en spr\u00f8d r\u00f8d cykel“. Hvorfor? For at bygge mit eget selvv\u00e6rd op, og tvinge mig selv til at sige noget p\u00e6nt om mig til mig. For selvv\u00e6rd kommer netop fra en selv, men vi har s\u00e5 ofte travlt med at hakke p\u00e5 os selv, tale ned til os selv eller bilde os selv ind, at vi er ‘for tykke’, ‘forkerte’ eller ‘ikke gode nok’.\u00a0 Jeg tror, at starten p\u00e5 et godt selvv\u00e6rd ligger i at g\u00f8re sig selv opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor god man er og ikke mindst tale p\u00e6nt til sig selv. Tal til dig selv, som du ville tale til dit fremtidige barn – s\u00f8dt, st\u00f8ttende og altid motiverende. Os selv er den eneste, vi skal leve med resten af livet, s\u00e5 d\u00e9t burde vi bruge langt mere energi p\u00e5 fremfor at fors\u00f8ge at f\u00e5 andre til det. For selv, hvis vi ikke mener, hvad vi siger, er det psykologisk bevist, at jo mere vi siger noget h\u00f8jt, jo mere tenderer vi til at tro p\u00e5 det med tiden – hvadend det er l\u00f8gn*. S\u00e5 hvorfor ikke f\u00e5 det bedste ud af det? M\u00e5ske du kan lave din egen d\u00f8r af komplimenter eller en liste, der erstatter det klassiske “jeg er ikke god nok” med “jeg er for god“. Jeg starter: Jeg er for god – til at besvare fulde-opkald fra m\u00e6nd, der s\u00f8ger one-nightstands. Jeg er for god – til at lade mig genere af en dum bem\u00e6rkning p\u00e5 Facebook.Jeg er for god – til at blive ked af det, fordi jeg ikke har lige s\u00e5 tynde ben som en p\u00e5 Instagram.Jeg er for god – til at v\u00e6re en mulighed for en, der er min prioritet.Jeg er for god – til at lade en anden styre, hvordan jeg har det med mig selv.Jeg er faktisk for god – til nogensinde at sige, at jeg ikke er god nok.\u00a0 Og n\u00e5r det s\u00e5 indimellem g\u00e5r helt galt, som det jo indimellem g\u00f8r, s\u00e5 husk: Din st\u00f8rste kritiker er dig selv, og du ser ikke verden som den er, men som du er. Held og lykke.\u00a0 \u00a0 *Kilde: If you repeat a lie enough people will think it’s true<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":888,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[95,57],"tags":[77,76,10,55,81,56,54,27,51],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/jeg-er-for-god.png?fit=640%2C354&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-7L","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/481"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=481"}],"version-history":[{"count":73,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/481\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1784,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/481\/revisions\/1784"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/888"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=481"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=481"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=481"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}