{"id":674,"date":"2019-07-17T13:48:47","date_gmt":"2019-07-17T13:48:47","guid":{"rendered":"http:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=674"},"modified":"2020-02-16T13:22:02","modified_gmt":"2020-02-16T13:22:02","slug":"hvorfor-voksne-ser-ud-som-om-alting-goer-ondt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/?p=674","title":{"rendered":"Hvorfor voksne ser ud som om alting g\u00f8r ondt"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t

<\/p>\n

\u201dDet er sv\u00e6rt at v\u00e6re 11 \u00e5r, der er s\u00e5 meget, som man ikke forst\u00e5r, hvorfor g\u00e5r alle voksne rundt og ser ud som om alting g\u00f8r ondt<\/em>?\u201d.<\/p>\n

Ja, hvorfor g\u00f8r vi? Hvorfor lader vi ureelle bekymringer og \u00e6rgerlige fortidsh\u00e6ndelser fylde, og hvorfor\u00a0lader vi os s\u00e5re for let<\/a><\/strong>\u00a0eller husker negative kommentarer fremfor gode. Hvorfor kan jeg stadig huske, da jeg blev kaldt tyk i 1.g, fordi jeg til frokost havde spist en dagmart\u00e6rte, og hvorfor har jeg i dag et stramt forhold til dagmart\u00e6rter?<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Da jeg var barn, gl\u00e6dede jeg mig til at blive voksen, fordi de voksne m\u00e5tte bestemme selv. Det m\u00e5tte da v\u00e6re lykken ikke at have en sengetid eller kunne spise is til aftensmad, hvis man ville? Hvor blev jeg skuffet.<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Skuffet over at indse voksenlivet er fuld af begr\u00e6nsninger – eller rettere bekymringer<\/strong>. Over at indse at mor og far ikke kan svarene p\u00e5 alting alligevel, men sikkert har taget lige s\u00e5 meget fejl, som vi selv g\u00f8r nu. Over at indse at gl\u00e6de og klogskab ikke n\u00f8dvendigvis kommer med alderen, men at den blot giver mere autoritet – specielt over for b\u00f8rn, der ikke har andet valg end at acceptere et argument som \u201dfordi jeg siger det<\/em>\u201d.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Jeg savner nu at v\u00e6re barn. Bevares, der er<\/em> fedt at bestemme selv, men det er ikke fedt at spise is til aftensmad, hvis man t\u00e6nker tilbage p\u00e5 dengang, man blev kaldt tyk. Det er ikke fedt, at bestemme selv, hvis man derved ogs\u00e5 bebrejder sig selv, n\u00e5r ting ikke g\u00e5r som planlagt. Det er ikke fedt at v\u00e6re voksen, n\u00e5r ens eget hoved stiller krav til en, skuffer en, t\u00e6nker d\u00e5rligt om en – og dertil ogs\u00e5 bekymrer sig for, hvad andre t\u00e6nker om en. <\/strong>Tanker et barn i hvert fald ikke havde ladet sig g\u00e5 p\u00e5 af.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Vi er nemlig gode til at ‘lade os g\u00e5 p\u00e5’ – og jeg skriver vi, fordi det nok ogs\u00e5 g\u00e6lder dig. Til at lade bekymringer og negativitet st\u00e5 i vejen for vores trivsel, huske d\u00e5rlige minder frem for gode eller forgifte vores eget sind.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

I g\u00e5r havde jeg f.eks. en virkelig god dag. Jeg havde v\u00e6ret med veninderne p\u00e5 stranden, og om aftenen ude og spise for at fejre mit nye job. Jeg gik lykkelig i seng med ondt i kinderne. Alligevel v\u00e5gnede jeg i morges med en ubehagelig f\u00f8lelse af uduelighed og ensomhed i kroppen. Med en erindring om noget jeg blev ked af et halvt \u00e5r tilbage og en f\u00f8lelse af at ingen i verden kunne lide mig.<\/strong> Jeg m\u00e5tte gr\u00e6dende ringe til min mor, der klogt sagde: Det er alt sammen i dit hoved. Og ja, for f\u00f8lelsen har ikke nogen logisk forklaring og mindet er ikke l\u00e6ngere relevant. Men du kender sikkert selv til at overt\u00e6nke.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\n

Hvorfor er vores hoved s\u00e5 selvdestruktivt, og hvorfor f\u00e5r, hvad der er g\u00e5et d\u00e5rligt, s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed?<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

M\u00e5ske vi har brug for at t\u00e6nke og itales\u00e6tte det negative oftere i fors\u00f8g p\u00e5, at f\u00e5 medlidenhed og opbakning, da social udelukkelse evolution\u00e6rt set er det v\u00e6rste, der kan ske. Det forklarer i hvert fald, hvorfor en kommentar som ‘du er tyk’ sidder fast i mig, da der (desv\u00e6rre ofte) i samfundet ses ned p\u00e5 tykke mennesker. S\u00e5 selvom ‘social udelukkelse’ ikke er en specielt rationel eller reel frygt, s\u00e5 udvikler samfundet sig hurtigere end hjernen, hvor netop frygt er den st\u00e6rkeste emotion, vi har.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Vidste du, det er mere sandsynligt, at du aktivt v\u00e6lger<\/em> at l\u00e6se en negativ historie fremfor en positiv i medierne, og at du tilmed er mere tilb\u00f8jelig til at viderefort\u00e6ller dem? Som The Black Eyed Peas synger: \u201dWrong information always shown by the media, Negative images is the main criteria<\/em>\u201d. Det er lagres ganske enkelt bedre i hukommelsen og giver flere l\u00e6sere*. Psykologisk set er negative og positive emotioner ogs\u00e5 kvalitativt forskellige (jeg undskylder fagsprog). Negative emotioner er knyttet til specifikke handlingstendenser, der er mere udadreagerende, hvorimod positive emotioner prim\u00e6rt er knyttet til, hvad der kaldes nonspecific arousal, som er mere laid back*.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\n

M\u00e5ske det handler om at vi i vores samfund altid har dyrket d\u00e5rligdom.<\/p>\n<\/blockquote>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Du kender sikkert janteloven, der kort opsummereret lyder ‘du skal ikke tro du er noget’, og om den er reel eller ej, skaber den i hvert fald et frirum for d\u00e5rligdom og negativitet. <\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Vi er uden tvivl ogs\u00e5 selv medskyldige – f.eks. p\u00e5 grund af de h\u00f8je krav vi stiller til os selv og bagefter bliver skuffede over ikke at n\u00e5. Tag nu bare urealistiske slankekure eller to-do-lister.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Jeg laver to-do-liste hver dag, men ikke i klassisk forstand. For min to-do-liste er ikke kun krav og ting jeg skal<\/em>, men har overskriften: Hvad vil<\/em> jeg gerne i dag?<\/strong> For det fede ved at v\u00e6re voksen er jo, at man bestemmer selv. Der st\u00e5r bl.a. “drikke en kop kaffe” og “smile til en fremmed”, som jeg havde gjort uanset, men n\u00e5r dagen g\u00e5r p\u00e5 held, kan jeg alligevel gl\u00e6de mig over alle fluebenene p\u00e5 min to-do-liste (den rare f\u00f8lelse kender du sikkert) fremfor at sl\u00e5 mig selv i hovedet over, hvor meget jeg ikke n\u00e5ede.\u00a0<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Der findes sikkert mange andre bud p\u00e5, hvorfor voksne ser ud som om alting g\u00f8r ondt. Men krav til os selv og ureelle bekymringer om ikke at passe ind, tror jeg, er vores st\u00f8rste begr\u00e6nsning – og hvad der g\u00f8r os aller<\/em> mest ondt.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Det handler jo om at se lyset i m\u00f8rket – ikke m\u00f8rket i lyset. Generelt g\u00e5r det jo meget godt, g\u00f8r det ikke? Ellers ville du nok ikke bruge tid p\u00e5 en side, der hedder First World Problems<\/strong>. Dermed ikke sagt det er let at v\u00e6re voksen og holde styr p\u00e5 sit eget hoved, men som Krumme synger:<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\u201dDet er ikke s\u00e5 sv\u00e6rt, n\u00e5r man f\u00f8rst f\u00e5r det l\u00e6rt”.<\/em><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

*Politiken – Vi fokuserer p\u00e5 negative nyheder <\/a>
*Frederickson, 1998 (opsummeret)<\/a><\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201dDet er sv\u00e6rt at v\u00e6re 11 \u00e5r, der er s\u00e5 meget, som man ikke forst\u00e5r, hvorfor g\u00e5r alle voksne rundt og ser ud som om alting g\u00f8r ondt?\u201d. Ja, hvorfor g\u00f8r vi? Hvorfor lader vi ureelle bekymringer og \u00e6rgerlige fortidsh\u00e6ndelser fylde, og hvorfor\u00a0lader vi os s\u00e5re for let\u00a0eller husker negative kommentarer fremfor gode. Hvorfor kan jeg stadig huske, da jeg blev kaldt tyk i 1.g, fordi jeg til frokost havde spist en dagmart\u00e6rte, og hvorfor har jeg i dag et stramt forhold til dagmart\u00e6rter? Da jeg var barn, gl\u00e6dede jeg mig til at blive voksen, fordi de voksne m\u00e5tte bestemme selv. Det m\u00e5tte da v\u00e6re lykken ikke at have en sengetid eller kunne spise is til aftensmad, hvis man ville? Hvor blev jeg skuffet. Skuffet over at indse voksenlivet er fuld af begr\u00e6nsninger – eller rettere bekymringer. Over at indse at mor og far ikke kan svarene p\u00e5 alting alligevel, men sikkert har taget lige s\u00e5 meget fejl, som vi selv g\u00f8r nu. Over at indse at gl\u00e6de og klogskab ikke n\u00f8dvendigvis kommer med alderen, men at den blot giver mere autoritet – specielt over for b\u00f8rn, der ikke har andet valg end at acceptere et argument som \u201dfordi jeg siger det\u201d. Jeg savner nu at v\u00e6re barn. Bevares, der er fedt at bestemme selv, men det er ikke fedt at spise is til aftensmad, hvis man t\u00e6nker tilbage p\u00e5 dengang, man blev kaldt tyk. Det er ikke fedt, at bestemme selv, hvis man derved ogs\u00e5 bebrejder sig selv, n\u00e5r ting ikke g\u00e5r som planlagt. Det er ikke fedt at v\u00e6re voksen, n\u00e5r ens eget hoved stiller krav til en, skuffer en, t\u00e6nker d\u00e5rligt om en – og dertil ogs\u00e5 bekymrer sig for, hvad andre t\u00e6nker om en. Tanker et barn i hvert fald ikke havde ladet sig g\u00e5 p\u00e5 af. Vi er nemlig gode til at ‘lade os g\u00e5 p\u00e5’ – og jeg skriver vi, fordi det nok ogs\u00e5 g\u00e6lder dig. Til at lade bekymringer og negativitet st\u00e5 i vejen for vores trivsel, huske d\u00e5rlige minder frem for gode eller forgifte vores eget sind. I g\u00e5r havde jeg f.eks. en virkelig god dag. Jeg havde v\u00e6ret med veninderne p\u00e5 stranden, og om aftenen ude og spise for at fejre mit nye job. Jeg gik lykkelig i seng med ondt i kinderne. Alligevel v\u00e5gnede jeg i morges med en ubehagelig f\u00f8lelse af uduelighed og ensomhed i kroppen. Med en erindring om noget jeg blev ked af et halvt \u00e5r tilbage og en f\u00f8lelse af at ingen i verden kunne lide mig. Jeg m\u00e5tte gr\u00e6dende ringe til min mor, der klogt sagde: Det er alt sammen i dit hoved. Og ja, for f\u00f8lelsen har ikke nogen logisk forklaring og mindet er ikke l\u00e6ngere relevant. Men du kender sikkert selv til at overt\u00e6nke. Hvorfor er vores hoved s\u00e5 selvdestruktivt, og hvorfor f\u00e5r, hvad der er g\u00e5et d\u00e5rligt, s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed? M\u00e5ske vi har brug for at t\u00e6nke og itales\u00e6tte det negative oftere i fors\u00f8g p\u00e5, at f\u00e5 medlidenhed og opbakning, da social udelukkelse evolution\u00e6rt set er det v\u00e6rste, der kan ske. Det forklarer i hvert fald, hvorfor en kommentar som ‘du er tyk’ sidder fast i mig, da der (desv\u00e6rre ofte) i samfundet ses ned p\u00e5 tykke mennesker. S\u00e5 selvom ‘social udelukkelse’ ikke er en specielt rationel eller reel frygt, s\u00e5 udvikler samfundet sig hurtigere end hjernen, hvor netop frygt er den st\u00e6rkeste emotion, vi har. Vidste du, det er mere sandsynligt, at du aktivt v\u00e6lger at l\u00e6se en negativ historie fremfor en positiv i medierne, og at du tilmed er mere tilb\u00f8jelig til at viderefort\u00e6ller dem? Som The Black Eyed Peas synger: \u201dWrong information always shown by the media, Negative images is the main criteria\u201d. Det er lagres ganske enkelt bedre i hukommelsen og giver flere l\u00e6sere*. Psykologisk set er negative og positive emotioner ogs\u00e5 kvalitativt forskellige (jeg undskylder fagsprog). Negative emotioner er knyttet til specifikke handlingstendenser, der er mere udadreagerende, hvorimod positive emotioner prim\u00e6rt er knyttet til, hvad der kaldes nonspecific arousal, som er mere laid back*. M\u00e5ske det handler om at vi i vores samfund altid har dyrket d\u00e5rligdom. Du kender sikkert janteloven, der kort opsummereret lyder ‘du skal ikke tro du er noget’, og om den er reel eller ej, skaber den i hvert fald et frirum for d\u00e5rligdom og negativitet. Vi er uden tvivl ogs\u00e5 selv medskyldige – f.eks. p\u00e5 grund af de h\u00f8je krav vi stiller til os selv og bagefter bliver skuffede over ikke at n\u00e5. Tag nu bare urealistiske slankekure eller to-do-lister. Jeg laver to-do-liste hver dag, men ikke i klassisk forstand. For min to-do-liste er ikke kun krav og ting jeg skal, men har overskriften: Hvad vil jeg gerne i dag? For det fede ved at v\u00e6re voksen er jo, at man bestemmer selv. Der st\u00e5r bl.a. “drikke en kop kaffe” og “smile til en fremmed”, som jeg havde gjort uanset, men n\u00e5r dagen g\u00e5r p\u00e5 held, kan jeg alligevel gl\u00e6de mig over alle fluebenene p\u00e5 min to-do-liste (den rare f\u00f8lelse kender du sikkert) fremfor at sl\u00e5 mig selv i hovedet over, hvor meget jeg ikke n\u00e5ede.\u00a0 Der findes sikkert mange andre bud p\u00e5, hvorfor voksne ser ud som om alting g\u00f8r ondt. Men krav til os selv og ureelle bekymringer om ikke at passe ind, tror jeg, er vores st\u00f8rste begr\u00e6nsning – og hvad der g\u00f8r os aller mest ondt. Det handler jo om at se lyset i m\u00f8rket – ikke m\u00f8rket i lyset. Generelt g\u00e5r det jo meget godt, g\u00f8r det ikke? Ellers ville du nok ikke bruge tid p\u00e5 en side, der hedder First World Problems. Dermed ikke sagt det er let at v\u00e6re voksen og holde styr p\u00e5 sit eget hoved, men som Krumme synger: \u201dDet er ikke s\u00e5 sv\u00e6rt, n\u00e5r man f\u00f8rst f\u00e5r det l\u00e6rt”. *Politiken – Vi fokuserer p\u00e5 negative nyheder *Frederickson, 1998 (opsummeret)<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":698,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false},"categories":[57,4],"tags":[77,76,10,40,43,44,41,27,42,39],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/firstworldproblems.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/head-explosion.gif?fit=600%2C600&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paU7UJ-aS","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/674"}],"collection":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=674"}],"version-history":[{"count":34,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/674\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1300,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/674\/revisions\/1300"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/698"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=674"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=674"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/firstworldproblems.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=674"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}