Jeg hader

Jeg vil have, du fordufter og aldrig har eksisteret,

og jeg vil glemme hvert et minde, hvert et ord, du har formuleret.

Jeg vil af med hver en tanke, du nogensinde har været del af,

og jeg vil slette vores minder, som jeg føler mig til grin af.

Jeg hader, du får mig til at føle mig så magtesløs og lille,

og jeg hader, du får mig til at hade, for den følelse gør mig sølle.

Jeg hader den store ensomhed, jeg føler i dit nærvær,

men jeg hader endnu mere, hvor ensom jeg er, når du ikke er her.

Jeg hader, hvordan du selv helt uden at prøve kan gøre mig ked,

og jeg hader endnu mere, at det ikke er noget du ved.

Jeg hader, hvor meget jeg har lyst til at læse dig det her,

samtidigt med du ikke fortjener at vide, hvordan det er.

Jeg hader, hvordan du altid skulle gå og pille mig ned,

som om du selv blev større, så længe at jeg led.

Jeg hader, hvordan du altid skulle se dig som et offer,

når sandheden er, det var dig, der rev mit hjerte i stykker.

Jeg hader, hvor kort der egentlig er fra kærlighed til had,

og jeg hader hvor let, det ville være at gå tilbage, hvis du gad.

Men mest af alt så hader jeg mig selv, fordi jeg ved,

at hvor meget jeg end prøver, vil jeg ikke kunne hade dig helt.